En eksklusion af det pæne selskab i DTL og i værste fald inddragelse af egne vognmandstilladelser.

Det kan blive prisen, som transport- og speditionsfirmaet Andreas Andresen A/S i Padborg må betale for at gøre brug af underbetalte russere til cabotagekørsel i Danmark. Firmaet har nemlig overtrådt, hvad der kaldes god skik i branchen, og DTL har nu indbragt sagen for Færdselsstyrelsen.

Benægter ikke

»Ingen kommentar.« Eller rettere: "Det har jeg ingen mulighed for at svare på. Jeg kender ikke til nogen cabotagekørsel."

Sådan lød kommentaren fra direktør Steen Sørensen, transport- og speditionsfirmaet Andreas Andresen A/S i Padborg, da Lastbil Magasinet foreholdt ham det veldokumenterede faktum, at en russisk chauffør/vognmand 8. september blev stoppet ved Skjern, mens han kørte indenrigskørsel for det sønderjyske speditionsfirma.

Steen Sørensen påpeger dog, at »det ikke er godt at skrive noget, som ikke passer«. Flere uafhængige kilder har imidlertid godtgjort over for Lastbil Magasinet, at russerens danske arbejdsgiver var Andreas Andresen. Direktør Sten Sørensen benægter da heller ikke forløbet, men har ikke yderligere kommentarer.

Månedsløn på 300 D-mark

På Lastbil Magasinets hjemmeside 19. september beskev vi sagen med den russiske chauffør, og ved den lejlighed udtalte politikommissær Bent Sørensen, Holstebro:

»Chaufføren vedgik, at han havde kørt for speditionsfirmaet, men han havde også selv beviset med. Russeren havde nemlig ført kørebog over 21 ture med indenrigskørsel i perioden fra 31. august til 8. september, og speditionsfirmaet skyndte sig at betale bøden på 4000 kroner.«

Politikommissæren ville dog - hverken dengang eller nu - afsløre Padborg-firmaets identitet. Lastbil Magasinet er dog af andre kanaler blevet gjort opmærksom på, at speditøren er Andreas Andresen, og at firmaet ved den landsdækkende tungvognskontrol 15. september fik en bøde for et lignende forhold. Også den blev betalt øjeblikkeligt. Ifølge den russiske chaufførs egne oplysninger er hans månedsløn 300 D-mark.

Hår på brystet

»Nu vil vi se på sagen i bestyrelsen, men det gør ingen forskel, at det her drejer sig om en af de store i branchen. Vi har hår nok på brystet til at ekskludere vedkommende,« siger formanden for DTL, Kaj Nielsen, da han bliver spurgt, om den nævnte sag er et eksempel på, at et DTL-medlem omgås de etiske regler.

Formanden siger videre, at bestyrelsen ikke farer ud og klynger folk op i nærmeste lygtepæl, men viser en undersøgelse, at sagen holder vand, så skal den også have alvorlige konsekvenser. Stor eller lille i branchen, det får ifølge formanden ingen betydning i den forbindelse.

Det etiske regelsæt blev vedtaget på DTL´s generalforsamling i maj i år. Overtrædelse af reglerne kan dels betyde, at det pågældende firmas navn vil blive offentligtgjort af DTL, dels at virksomheden risikerer at blive slettet af medlemskartoteket i vognmandsorganisationen. Endnu er ingen dog blevet ekskluderet.

Vognmændenes omdømme

Meningen med de etiske regler er at højne standarden og mindske antallet af lovovertrædelser, så hæderligt kørende vognmænd ikke påføres ulovlig konkurrence. En højere standard skal samtidig føre til at sikre erhvervet et bedre omdømme. Kaj Nielsen mener ikke ligefrem, at eksemplet fra Padborg pynter i imagebogen.

»At benytte udlændinge til cabotagekørsel er konkurrenceforvridende for alle, og den her sag er helt klart en af dem, som vi vil gå ind og behandle,« siger Kaj Nielsen til Lastbil Magasinet.

At direktør Steen Sørensen ikke vil kommentere sagen kan skyldes, at han vitterlig ikke kender til den, men det forandrer ingenting, mener formanden for DTL:

»Som direktør har han ansvaret for, at det er sket,« siger han.

Frem med kanonerne

»Firmaerne slipper alt for billigt herhjemme. En bøde på 4000 kroner for cabotagekørsel i det omfang må virke som en våd klud i ansigtet på alle andre. I Tyskland slår man meget hårdere ned på forholdet. Det kunne jeg også ønske, at man gjorde her,« siger direktør Michael Svane, DTL.

Han gør også opmærksom på, at DTL allerede har taget initiativ til, at sagen undersøges til bunds. Det er sket i form af en telefax, som 20. september er sendt til både Færdselsstyrelsen og Trafikministeriet med følgende ordlyd:

»I forbindelse med »Operation Mermaid« (den landsdækkende tungvognskontrol, red.) fredag 15. september 2000 har bl.a. Lastbil Magasinet konkret omtalt en sag, hvor et speditionsfirma fra Padborg i stort omfang har brugt en russisk chauffør/vognmand til indenrigskørsel i Danmark. DTL går ud fra, at der i forlængelse af tidligere drøftelser om medvirkeansvar for bla. speditører, er indledt eller vil blive indledt en politimæssig efterforskning af den pågældende speditørs ansvar og medvirken i den omtalte sag.«

»Vi har henvendt os, fordi vi mener, at Færdselsstyrelsen og Trafikministeriet må tage de store kanoner i brug i denne her sag,« siger Michael Svane.

Groft tilfælde?

Konkrete sager udtaler man sig ikke om i Færdselsstyrelsen, men kontorchef Carsten Falk Hansen vil sige så meget til sagen fra Padborg, at styrelsen har fået en henvendelse fra DTL af en sådan karakter, at man ikke kan sidde den overhørig.

Generelt siger kontorchefen: »Der skal noget til, inden vi går ind og tilbagekalder tilladelser for medvirkeansvar. Et enkelt tilfælde af en overtrædelse vil ikke være tilstrækkeligt, men i grove tilfælde, hvor man i en periode har overtrådt loven, kan det få konsekvenser.«

Carsten Falk Hansen vil ikke kommentere, om 20 eller 30 tilfælde inden for en otte dages periode kan kaldes groft. Kontorchefen mener, eksemplet er for tæt på det omtalte fra Padborg, så det ligner spekulation i en konkret sag.

Svær øvelse

Carsten Falk Hansen pointerer, at det med ansvarsbegrebet er lidt svært, når det kommer til medvirkeansvaret i vognmandsbranchen. Det skyldes, at der ikke lovmæssigt er regler på området, men at det er straffelovens paragraf 23, som er gældende. Den omhandler tilskyndelse og medvirken til at begå en ulovlighed.

Når en sag er behandlet færdig i Færdselsstyrelsen, kommer man med en udtalelse. Alt efter karakteren af denne er det så op til anklagemyndigheden at beslutte, hvad der videre skal ske.

Inden man kommer så vidt som til at rejse tiltale, skal det nemlig bevises, at loven er brudt. Og når det er på plads, er det slet ikke sikkert, at det ender med en sag ved domstolen, fordi lovbryderen kan vælge at betale bøden. Overtrædelsen vil nemlig ifølge kontorchefen kun medføre en bødestraf.

Med hensyn til beviset vil Carsten Falk Hansen dog medgive, at en ført kørebog over samtlige ture og betalte bøder bliver svære at komme udenom.