23948sdkhjf

- Transport-sektoren er taberen

Pressemeddelelse fra FDL – Frie Danske Lastbilvognmænd:

Bortset fra den ventede udvidelse af den vestfynske motorvej er der ikke meget at glæde sig over i det forlig, som regeringen og Dansk Folkeparti i torsdag indgik. Og så er glæden over udvidelsen fra to til tre spor mellem Odense Vest og Nr. Aaby til at overse.

For der er endnu en gang tale om en lappeløsning, hvor man har indtryk af, at partierne har skullet vise et eller andet, inden vælgerne snart skal tage stilling til, hvordan de næste fire års byråd og regionsråd skal se ud.

Bevares, et ekstra spor vil på visse tider af døgnet nok være udmærket, men hvad med trafikken på den østjyske E45, og hvad med trafikken omkring Kolding? Der er faktisk også et stærkt sigende behov for en bedre infrastruktur øst for Storebælt.

Med i posen følger en helt igennem tåbelig takstnedsættelse for privatbiler, der skal passere Storebælt. En takstnedsættelse, som i den grad ligner en omgang valgflæsk, for det kan meget nemt resultere i endnu mere trafik, og derved risikerer man, at udvidelsen på den vestfynske E20 bliver betydeligt mindre mærkbar. Altså mere tæt trafik, flere forsinkende, og ikke mindst fordyrende kødannelser, som igen betyder en ekstra belastning af miljøet.

Takstnedsættelsen på Storebælt er tåbelig, for de penge, man forærer privatbilisterne, kunne være brugt bedre til de projekter, der arbejdes med omkring forlængelse af Hillerødmotorvejen, motorvej til og fra Kalundborg og den stærkt omdiskuterede havnetunnel i København - plus alt det løse med hængepartierne vest for Storebælt.

FDL har ved tidligere lejligheder påpeget, at det er vigtigt med en ordentlig og meget fremsynet plan for den trafikale infrastruktur. Vi skal simpelt hen væk fra alle de dyre lappeløsninger og have skabt en plan, som sikrer fremkommeligheden for dem, der skal transportere varer og gods.

Det er der ikke tænkt på i forliget, og det er stærkt bekymrende, at regeringen og Dansk Folkeparti åbenbart går mere op i at tækkes privatbilismen og alle dem, der har råd til at købe ”de rigtige biler”.

Vi skal naturligvis give forliget en chance, men helt ærligt, tror vi ikke på, at det vil gavne fremkommeligheden ret meget – og så er vi lige vidt.

Når sandheden så går op for politikerne, bliver der med garanti kø ved håndvasken.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.059