23948sdkhjf

14 blev kaldt til syn for diverse fejl og mangler

Tungvognscenter Øst (TCØ) foretog torsdag og fredag i sidste uge kontrol af tunge køretøjer på Lolland og Falster.

Det er lige nu tid for roetransport på Sydhavsøerne, så politiets tungvognseksperter rettede fokus mod, om køretøjerne var lovlige, og om reglerne i øvrigt blev overholdt. Politiet havde medbragt bremseprøvestanden, som kan teste om de tunge køretøjers bremser overholder minimumskravet.

Kontrollen blev begge startet fra morgenstunden og fortsatte til ud på eftermiddagen. Torsdag var der kontrol i Nakskov, hvor der blev stoppet 21 lastbiler. Heraf blev 13 af vogntogene indkaldt til syn, da køretøjerne ikke levede op til kravene. Flere kørte med for mange fjernlyslygter, havde defekte markeringslygter, manglende refleksplanke og en havde en aksel, der ikke var tilstrækkeligt fastgjort. To overtrådte godsloven, da chaufføren ikke var ansat i den virksomhed, lastbilen og tilladelsen var udstedt til.

Fredag fortsatte kontrollen i Nykøbing Falster, hvor betjentene lagde ud med en alvorlig sag, hvor et vogntogs bremser ikke kunne bremse godt nok. Køretøjet fik derfor afmonteret nummerpladerne og blev ”grounded”. Det vil sige, at den ikke måtte køre videre, før bremserne var repareret og i lovlig stand. Politiet standsede i alt 31 vogntog fredag, hvoraf 14 af dem blev kaldt til syn for diverse fejl og mangler.

Under kontrollen blev der skrevet flere sager omhandlede overlæs i forbindelse med roetransport. Her blev chaufføren sigtet og fik ikke lov at køre videre, før godsets vægt overholdt reglerne. En enkelt chauffør overholdt ikke uddannelseskravet til føreren, og en havde fejl ved kontrolapparatet.

- Kontrollen viste, at det kniber med at holde køretøjernes tekniske stand i orden. Nogle fejl kunne opdages ved en tur rundt om lastbilen. Andre skal opdages ved, at vogntoget jævnligt serviceres. Det er et område, vi vil holde øje med, siger politikommissær Henrik Fobian, der er leder af Tungvognscenter Øst hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079