23948sdkhjf

57-årig chauffør kan beholde kortet i sag om bremser

En lastbilchauffør skal ikke af med kørekortet betinget i en sag om manglende bremsekraft på en sættevogn. Det har Retten i Aarhus for nylig slået fast.

Chaufføren var tiltalt for 3. maj 2018 ved kørsel på E45 ved Tilst at have tilsidesat væsentlige hensyn til trafiksikkerheden, idet driftsbremsen ikke var tilstrækkelig sikker og virksom, da bremsekraften ikke var fordelt symmetrisk i forhold til køretøjets længdeaksel (skævbremsning), da der ingen praktisk bremsevirkning var på 1. aksel i højre side, og da der var uens bremsevirkning på 2. aksel på 59 procent mod højest tilladt 30 procent, og køretøjets bremsepræstation var på 21 procent mod mindstekravet på 45 procent af køretøjets samlede akseltryk.

Den 57-årige mandlige chauffør forklarede til retten, at han har kørt lastbil i næsten 40 år, at han den pågældende dag havde kørt flere ture i vogntoget, og at han, inden han begyndte kørslen, kontrollerede driftsbremsen ved at træde på den og ikke kunne konstatere problemer. Den bil, han kører med, har gode bremser og bremser effektivt. Han kører normalt med 6-8 forskellige sættevogne i løbet af en dag. Han havde kørt med sættevognen før, men ikke bemærket, at der skulle være problemer med bremserne.

Chaufføren overværede politiets kontrol af bremserne. Politiet kontrollerede alene sættevognen i bremsestanden. Politiet prøvekørte ikke det samlede vogntog på landevejen.
Der var ikke påmonteret udstyr, der kunne kontrollere decelerationen i bremserne.

Et vidne, der gennem en lang årrække var ansat ved Statens Bilinspektion, men nu er gået på pension, forklarede til retten, at hvis bilen har meget gode bremseegenskaber, vil det næsten være umuligt for chaufføren at opdage, at sættevognen bremser dårligt. Vidnet forklarede, at man bør teste det samlede vogntog, da chaufføren alene mærker den samlede bremseeffekt af både bil og sættevogn, og har lastbilen en sikker, hurtig og virksom bremse, kan chaufføren ikke mærke, at sættevognen bremser skævt.

Der blev altså ikke foretaget test af det samlede vogntog eller af bil og sættevogn hver for sig, ligesom vogntoget ikke blev testkørt af politiet.

»Herefter finder retten ikke, at det med den til domfældelse fornødne sikkerhed er bevist, at tiltalte var eller burde være bekendt med manglerne ved sættevognens bremser,« lød rettens konklusion, og dermed var chaufføren frifundet.

Chaufførens forsvarer, advokat Jacob Forman, har flere gange været efter ordensmagten med en påstand om, at politiet optræder grænsesøgende i sager mod lastbilchauffører.

»Og jeg synes, det her er et godt eksempel på denne grænsesøgning. Man påstår, at der skal ske en frakendelse af chaufførens førerret, uden at man afprøver vogntogets samlede bremsekraft, og om der bliver bremset skævt. Det er en vanvittig påstand at komme med, når man ikke forsøger at undersøge tingene,« siger Jacob Forman

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111