Ved årsskiftet blev det lovpligtigt for udenlandske transportører, der har kørsel i Danmark, at indberette alle opgaver udført i Danmark i et register på virk.dk. Det skete, fordi kravet om dansk løn til udenlandske chauffører, der kører i Danmark, trådte i kraft 1. januar 2021.
Registreringspligten gælder for de virksomheder, der udfører cabotagekørsel med gods, hvor motorkøretøjets eller vogntogets samlede tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg., buscabotagekørsel, eller vejdelen af kombineret transport.