23948sdkhjf

Aarhus Havn: Fremgang på alle hylder

Containere, fast og flydende bulk, krydstogt, passagerer, projektlast og ro-ro. For første gang i mange år præsterede Aarhus Havn fremgang på samtlige forretningsområder i 2021. Den samlede omsætning steg med 889.000 tons gods til mere end 10 millioner tons gods – det svarer til, at havnen håndterer mere end 1.000 tons gods hver eneste time året rundt.

En stor del af væksten er båret af containeromsætningen, som steg med 95.000 containere (TEU) til i alt 718.000 TEU. Det er en stigning på 15 pct. – vel at mærke efter nogle år, hvor containeromsætningen er steget betragteligt. De seneste fem år er omsætningen steget med hele 58 pct.

CEO Thomas Haber Borch er yderst tilfreds med, at Aarhus Havn kan præstere omsætningsstigning på alle hylder i 2021, og særligt fordi 2020 ikke var noget dårligt år for virksomheden på trods af pandemiens påvirkninger. Men han understreger også, at der ikke er forventninger om, at succesen nødvendigvis gentager sig i samme skala i de kommende år.

- Mens mange andre havne i verden har været belastet af, at de globale forsyningskæder er under pres og godset har hobet sig op med store forsinkelser til følge, har vi her i Aarhus været i stand til at tage skibene ind og ekspedere godset ”in time”. I løbet af året har vi været udfordret af manglende plads flere steder på havnen, men jeg synes, vi har fundet gode løsninger sammen med vores kunder, siger Thomas Haber Borch i en pressemeddelelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062