21. december 2018 - 12:03

App linkNu på Google Play

Aftale om dyretransporter får blandet modtagelse

21. december 2018 - 12:03

Af Redaktionen |

Regeringen og Dansk Folkeparti præsenterede forleden en ny aftale om kontrol af dyretransporter. Aftalen kommer i kølvandet på en stribe afsløringer, som den seneste tid har konstateret kritisable fejl og svigt i Fødevarestyrelsens kontrol med dyretransporter. Men den nye aftale vækker ikke kun begejstring hos Dyrenes Beskyttelse.

 

»Danske myndigheder har en stærkt kritisabel og fuldstændig utidssvarende kontrol med dyretransporter til trods for, at Danmark er EU’s suverænt største eksportør af smågrise, og der eksporteres fem gange flere grise på lange, udmattende dyretransporter over 8 timer end for 10 år siden. Det er utilfredsstillende, at man ikke sikrer sig en bredere politisk aftale, og bruger den tid, der skal til for at arbejde sig hele vejen rundt om denne komplicerede sag,« siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse, i en pressemeddelelse.

Ifølge Britta Riis er det især omfanget af kontrol, der giver anledning til bekymring.

 

»Kontrollen har sejlet i årevis, og der har været nærmest frit spil til at overtræde reglerne. Vi havde gerne set, at politikerne havde taget konsekvensen og indført et markant højere kontroltryk over en længere periode for at afdække de evt. brodne kar i branchen, før man indskærper kontrollen over for dem, der bryder reglerne regelmæssigt. Det er ærgerligt, at man ikke har grebet muligheden nu, hvor den bød sig, og der faktisk tegnede sig et flertal uden om regeringen for markant mere kontrol,« siger hun.

 

Britta Riis påpeger, at skal man reelt finde de såkaldte brodne kar, ville man i en periode skulle kontrollere alle dyretransporterne for at få et overblik over problemets omfang.

Hun konstaterer endvidere, at en del af finansieringen findes over de på Finansloven afsatte midler til foreningers arbejde med dyrevelfærd for fauna—og familiedyr. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er det ærgerligt, at det nu er penge fra dyrevelfærdsforeningers arbejde, der skal betale for kontrollen af landbrugets eksport. Britta Riis mener i stedet, at en kontrol af eksport af dyretransporter bør være gebyrfinansieret.

 

 

Også plads til ros

 

 

Selv om udspillet ikke vækker megen begejstring hos Dyrenes Beskyttelse, så kan man dog også finde positive aspekter i aftalen.

 

»Det er positivt, at embedsdyrlægerne, der skal udføre kontrollen, nu får nogle helt klare krav til plads og højde skrevet direkte ind i bekendtgørelsen, så det bliver lettere at konstatere, hvornår reglerne overtrædes. Dette bør dog følges op af hårde sanktioner for dem, som overtræder reglerne, hvilket den nuværende aftale ikke garanterer,« siger Britta Riis.

 

Regeringen og Dansk Folkeparti lægger op til, at aftalen skal evalueres, og Dyrenes Beskyttelse håber, at aftaleparterne i den forbindelse vil inddrage Dyrenes Beskyttelse i en evalueringsproces.

 

Lange dyretransporter:

I maj 2018 kunne Dyrenes Beskyttelse afsløre, at antallet af lange transporter med levende grise ud af Danmark var eksploderet fra 1,9 mio. i 2007 til 9,4 mio. i 2017.

13. juni kom det frem, at der har været rod med kontrollen af dyretransporterne. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen krævede en redegørelse fra Fødevarestyrelsen.

20. juni blev der holdt samråd med miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

20. juli landede redegørelsen, der afslørede manglende sanktionering af overtrædelser på de lange dyretransporter.

 

Den politiske aftale om kontrol af dyretransporter kan læses her.

Læst i alt:

606 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

redaktionen@lastbilmagasinet.dk

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger