23948sdkhjf

Anco overtager containerkørsel fra Stabrand

Stabrand Spedition overgiver 1. maj sine containerkørselsaktiviteter til Ancotrans. Det oplyser selskabet i en meddelelse til sine kunder. Heraf fremgår det blandt andet:

»Efter 10 år på markedet for containertransporter, hvor vi med stor støtte fra vores loyale kunder og dygtige medarbejdere, har opbygget en god og solid forretning på det sjællandske marked, er tiden nu inde til at fokusere 100 procent på vores andre forretningsområder. Vi har derfor besluttet at overdrage alle vores containerkørsels-aktiviteter, dog ikke de havnerelaterede kørsler (indenfor havneområdet omkring CMP) til Anders Nielsen & Co / ANCOTRANS, per 1/5 2021.«

Stabrand overgiver således også størstedelen af det materiel, som er relateret til containerkørsel, til Ancotrans. Ifølge Lastbil Magasinets oplysninger drejer det sig bl.a. om en håndfuld egne lastbiler, ligesom de hertil tilknyttede chauffører og en disponent er tilbudt at fortsætte hos Ancotrans.

Stabrand beskæftiger også fem undervognmænd, som er indkaldt til informationsmøde i næste uge hos Ancotrans med henblik på et evt. fortsat samarbejde i Anco-regi.

Stabrand vil fremover i stedet fokusere på firmaets øvrige aktiviteter. I brevet til kunder skriver de to direktører og medejere af Stabrand, Carsten Rasmussen og Ulrik Stabrand:

»Det har bestemt ikke været en let beslutning, men vi glæder os til at kunne lægge al vores energi i vores havnekørsler, terminal og lagerdrift samt vores distributionskørsel, til gavn for vores kunder.«

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062