Med regeringsudspillet ”Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum” fra oktober 2019 er der lagt op til, at opbevaring af data (no-hits) i politiets system for automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG) skal udvides fra 24 timer til 60 dage.
Og dette med at kunne gemme oplysningerne om de enkelte køretøjer i længere i længere tid er noget, der falder i god jord hos politiet.
Rigspolitiet vurderer nemlig, at længere opbevaringstid generelt vil give ”en betydelig politioperativ merværdi” i forhold til efterforskningen og bekæmpelsen af grænseoverskridende og organiseret kriminalitet, og herunder særligt i forhold til at kunne kortlægge kørselsmønstre, fastlægge gerningstidspunkter og gerningskøretøjer.