Onsdag førstebehandlede Folketinget det lovforslag, der har til formål at implementere den del af EU's Vejpakke, der fastsætter, at vi skal styrke kontrollen af arbejdstiden for mobile lønmodtagere, der udfører vejtransport – altså for lastbilchauffører.
Regler, der har til formål at forbedre den generelle færdselssikkerhed, skabe bedre og mere ensartede konkurrencevilkår og beskytte chaufførerne i transportbranchen. Hidtil er reglerne i arbejdstidsdirektivet blevet håndteret efter den danske model af arbejdsmarkedets parter, men nu lægges der op til, at der skal foregå en myndighedskontrol.