Sager mod chauffører om ikke-transportegnede dyr fortsætter. Og det sker, selvom dyretransportørerne kunne have en berettiget forventning om, at det med en ny dyrevelfærdslov ville være slut med heftige bøder, når et ikke-transportegnet dyr alligevel ryger med til slagteriet.
I et svar til ti organisationer og transportører inden for dyretransportområdet skriver fødevareminister Mogens Jensen (S) 2. december 2019, at han er helt enig i deres ønske om at fastholde danske chauffører i branchen, og at ændringen af Fødevarestyrelsens sanktionspraksis kan bidrage til dette.
”… Det er derfor også været vigtigt, at praksisændringen er forankret i den nye dyrevelfærdslov… ”.