Fagforbundene Dansk Metal, HK, 3F og FOA har med indgangen af 2020 igangsat en kampagne, der skal sætte en stopper for udhulingen af dagpengesatserne, så dagpengene ikke bliver mindre og mindre værd.
Tirsdag sagde statsminister Mette Frederiksen i en partilederdebat i Folketinget, at andre ting arbejdsmarkedspolitisk står først for. Det gør ifølge statsministeren at få sikret en tidligere tilbagetrækning for dem, der er nedslidte, og EU-vejpakken - altså indsatsen i forhold til bekæmpelse af social dumping.