23948sdkhjf

Bedre sent end aldrig: Regeringen lover svar om studenterkørsel

Bedre sent end aldrig – nu skal der svar på bordet, om det er muligt at gennemføre studenterkørsel denne sommer.

Børne- og Undervisningsministeriet og Sundhedsministeriet er sammen med Sundhedsstyrelsen i gang med at undersøge, om det er muligt at gennemføre studenterkørsel på en sundhedsmæssig forsvarlig måde, og hvilke anbefalinger og retningslinjer der i givet fald vil skulle anvendes. Og regeringen vil derfor snart komme med en udmelding om, hvordan afslutningerne på forskellige uddannelser kan foregå. Det oplyser transportminister Benny Engelbrecht (S).

Det er Venstres Ellen Trane Nørby, der har bedt Benny Engelbrecht svare på, om han vil garantere studenterkørsler for årets studenter?

Men Benny Engelbrecht siger, at han i kraft af de regler, der findes på transportministeriets ressortområde, ikke har muligheden for at godkende studenterkørsel. Studenterkørsel kræver nemlig ikke tilladelse eller godkendelse fra Færdselsstyrelsen eller andre myndigheder.

»Der stilles alene nogle særlige tekniske krav til køretøjets indretning, hvis personerne befordres på ladet af varebiler, lastbiler eller traktorvogntog, samt regler om tegning af forsikring og særlige regler for køretøjernes hastighed,« lyder det i et skriftligt svar fra Benny Engelbrecht til Folketingets Transportudvalg.

Han understreger, at han bestemt mener, at de unge fortjener at blive fejret med eksamenskørsel – både på de boglige og de praktiske uddannelser. Men at den naturligvis skal foregå på en sikker og forsvarlig vis.

»Det er vigtigt, at vi husker på, at Covid-19 har ændret meget omkring os og den måde, vi omgår hinanden på. Det gælder også, når man har afsluttet en uddannelse,« lyder det fra Benny Engelbrecht.

Årets studenterkørsler er planlagt til at finde sted i den sidste uge af juni og den førte uge af juli.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063