15. marts 2022 - 01:44

App linkNu på Google Play

Beredskabsøvelse lukker Øresundsbron 17. marts om aftenen

Beredskabsøvelse lukker Øresundsbron 17. marts om aftenen

15. marts 2022 - 01:44

Den 17. marts i perioden kl. 19.45 til 23 vil Øresundsbron være lukket for al motorvejstrafik på grund af en beredskabsøvelse i Øresundstunnelen. Togene vil køre med et reduceret antal afgange i perioden.

 

Sikkerheden har højeste prioritet på forbindelsen, og Øresundsbro Konsortiet arbejder løbende med myndigheder og togoperatører om at forbedre og udvikle beredskabs- og krisearbejdet. Som led i dette arbejde gennemføres der en beredskabsøvelse i Øresundstunnelen – på motorvejen og i et af jernbanetunnelrørene – om aftenen den 17. marts 2022.

 

- Scenariet er en større ulykke i tunnelen. Ud over personale fra beredskabstjenester, myndigheder, togoperatører og Øresundsbrokonsortiet vil øvelsen involvere omkring 40 statister fra både Danmark og Sverige, siger Ulla V. Eilersen, sikkerheds- og miljøchef på Øresundsbron.

Formålet med øvelsen er at afprøve koordineringen mellem de forskellige aktører på begge sider af Øresund for effektivt at kunne håndtere et uheld på forbindelsen. Det gælder for eksempel samarbejde på ledelsesniveau, organisering af ulykkessteder, varslingsrutiner og kommunikation via de danske og svenske radiosystemer SINE og RAKEL.

 

Hvert fjerde år gennemføres en fuldskala beredskabsøvelse på forbindelsen. I år er det sjette gang, en fuldskalaøvelse afholdes på Øresundsbron siden åbningen i år 2000.

Læst i alt:

261 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger