23948sdkhjf

BHS skal levere millioner af vacciner

De første cirka 10.000 vaccinedoser mod Covid-19 ankom til Danmark den 26. december, og siden er hundredtusindvis af vaccinedoser fra Pfizer/Biontech, Moderna og AstraZeneca kommet til landet. Det er den bornholmske transportvirksomhed BHS Logistics, der står for distributionen fra Statens Serum Institut (SSI) til de danske regioner, og i løbet af 2021 forventer de at skulle levere millioner doser af vaccinen til danskerne.

- Tilbage i 2018 overtog vi ansvaret for fragten af landets vacciner gennem vores gode samarbejde med Statens Serum Institut. I 2020 blev vi også udvalgt til at transportere Covid-19-prøverne fra testcentrene i hele Danmark, og nu er det så også os, der transporterer Covid-19-vaccinerne rundt i landet. Vi ser distributionen af vaccinerne som en vigtig samfundsopgave, og vi er kun glade for at kunne være med til at hjælpe og tage ansvar i disse svære tider, siger Morten Studsgaard, adm. direktør i BHS Logistics.

I 2020 leverede BHS Logistics 1,6 millioner doser influenzavaccine og afhentede 60-70.000 prøver fra landets testcentre døgnet rundt.

Ud over selve transporten af vaccinerne har BHS Logistics også fungeret som SSI’s sparringspartner ved at rådgive om distributionsprocessen.

Både Pfizer/Biontech-vaccinen og Moderna-vaccinen skal opbevares ved lave temperaturer, hvilket stiller store krav til transporten.

- Vi stiller store krav til både sikkerheden og teknologien, når vi transporterer medicin og vacciner, og Covid-19 vaccinen er ingen undtagelse. Vi har flere temperatursensorer i vores transporter, og vi logger temperaturen med korte mellemrum. Vi har chauffører og speditører, som har stor erfaring med opgaven, og så har vi et control tower, som er på arbejde hvert minut hele døgnet – alle årets dage, forklarer Morten Studsgaard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062