4. december 2018 - 01:47

App linkNu på Google Play

Bøde på 1000 kroner til rumænsk chauffør: Han havde intet

4. december 2018 - 01:47

I sidste uge blev en 39-årig rumænsk lastbilchauffør dømt ved retten i Aarhus for at have kørt med en promille på 2,58.

 

Dommen lød på 30 dages ubetinget fængsel, udvisning af Danmark og indrejseforbud i fire år, ubetinget frakendelse af kørekort i tre og et halvt år samt en bøde på 1000 kroner.

 

For spritkørsel i Danmark, hvad enten du kører i din personbil eller du sidder bag rattet i en lastbil, oplyser politiet på deres hjemmeside, at for en promille på over 2,0 får du ”en bøde, der cirka svarer til en netto månedsløn”.

 

Derfor kan det undre, at den rumænske chauffør ender med en økonomisk straf, der ligger langt under, hvad bødeniveauet for at køre med så høj en promille ellers er på.

»Den her chauffør havde intet. Han havde ingen fast indtægt, så derfor fik han en bøde på 1000 kroner. Vi kan ikke plukke håret af en skaldet. Så vores fokus var på at vores påstand om udvisning blev effektueret. Man kan sige, når man gør sådan noget her i Danmark, så bliver man persona non grata,« siger Mikhael Andersen, specialkonsulent ved Østjyllands Politi.

 

Frakendelsen af den rumænske chaufførs kørekort gælder i Danmark, men ikke i resten af EU.

 

Bøde på 9500 kroner til fuld polsk chauffør

 

Ikke langt fra Østjyllands Politikreds, nemlig øst for Herning på den midtjyske motorvej, blev en polsk chauffør stoppet i sin lastbil sidst i november, da hans slingrende kørsel skabte frygt blandt de andre bilister på motorvejen. Han havde en promille på 2,5.

 

»Han fik en bøde på cirka 9500 kroner, ubetinget frakendelse af kørekortet og forbud mod at køre i Danmark. I det beløb var også en bøde for at køre uden sikkerhedssele. Bøden er lav i forhold til, hvad en dansk chauffør ville få for den promille. Men den er fastsat ud fra hans indtægt, og når man ikke tjener ret meget, så lander bøden på det niveau,« siger Bent Smedegaard, sekretariatsleder ved lokalpolitiet i Herning.

Den 58-årige polske chauffør var så fuld, at han måtte hjælpes ud af lastbilen, da politiet fik standset ham. En blodprøve blev efterfølgende taget og den viste altså den tårnhøje promille.

 

Trækkeren blev kørt til Beredskabsstyrelsen, hvor den efterfølgende blev hentet og kørt ud af landet. Med den 58-årige polske chauffør på passagersædet. Traileren var forinden blevet frakoblet og hentet af speditøren.

 

» Vi ser desværre en gang imellem, at de østeuropæiske chauffører sætter sig i deres lastbil og kører med en vanvittig promille. Og det kan virke som en lav bøde, men for en polsk lastbilchauffør er det mange penge,« siger Bent Smedegaard.

 

Læst i alt:

688 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger