23948sdkhjf

Circle K indfører HVO100 på seks stationer i Danmark

Circle K tilbyder nu HVO som alternativ til traditionel diesel på seks stationer landet over.

- Hos Circle K Danmark har vi infrastrukturen til at kunne hjælpe den grønne omstilling af transportsektoren på vej. Det er derfor, vi er i gang med at installere lynladestandere på tværs af landet. Det er derfor, vi har investeret i 50 millioner liter Power-to-X produceret e-methanol – eller ’flydende el’. Det er derfor, vi nu giver den tunge transport nem adgang til et CO2-reducerende alternativ til diesel direkte fra pumpen med HVO 100, siger produktchef Sisse Follmann fra Circle K Danmark.

Hydrogeniseret Vegetabilsk Olie – eller HVO – har vundet frem i den tunge transport i Sverige, og biobrændslet begynder også så småt at få fat herhjemme som miljøvenligt alternativ til den traditionelle dieselolie. Især den type HVO der er lavet på genanvendt madolie som f.eks. fritureolie til pomfritter – bedre kendt som ’UCO’ eller ’Used Cooking Oil’ – er populær. UCO er 100% fri for fossil olie og for palmeolie.

HVO100 reducerer CO2-udledningen med op til 90% sammenlignet med konventionel diesel.

HVO100 er tilgængelig på Circle K-stationer i Herning, København, Nyborg, Fredericia, Slagelse og Albertslund.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109