23948sdkhjf

Flydende naturgas skal udfase diesel

Ny infrastruktur skal fremme flydende naturgas som brændstof til vejtransport i hele Europa.

Flydende naturgas (LNG) skal fortrænge diesel som brændstof til vejgodstransport over hele Europa.

Det er målet for konsortiet BioLNG EuroNet, der består af virksomhederne Shell, DISA, Scania, Iveco, CNH Industrial Capital Europe under varemærkerne Iveco Capital og Nordsol.

De gennemfører hver for sig aktiviteter for at få 2.000 flere LNG-drevne lastbiler på vejene, opført 39 nye LNG-tankstationer samt bygget et produktionsanlæg for bioLNG i Holland.

LNG-stationerne, der skal indgå i et netværk over hele Europa, opføres i Belgien, Frankrig, Holland, Polen, Spanien og Tyskland. Stationerne placeres med cirka 65 kilometers afstand langs de store trafikkorridorer fra Spanien til det østlige Polen.

Mere prisvenligt

István Kapitány, Executive Vice President, Shell Retail:

- LNG er blevet et stadig mere prisvenligt brændstof til tunge godstransporter og vil komme til at udgøre en vigtig energikilde i takt med, at sektoren udvikles. Shells målsætning er at tilbyde kunderne mindre kulstofholdig energi, og de nye LNG-stationer er en vigtig brik i dette puslespil. Jeg ser frem til, at dette vigtige netværk af tankstationer kan byde de europæiske kunder velkommen inden for de nærmere år.

Direktør Jonas Nordh, Sustainable Transport Solutions, Scania:

- Dette program omfatter tankstationer, fremstilling af biobrændsel samt de subsidier, der er nødvendige for at fremskridtsvenlige kunder ønsker at investere i lastbilerne til trods for den ekstra startudgift. Mens LNG, som reducerer CO2-udslippet med op til 20 procent, er mere almindeligt tilgængeligt i dag, vil biogas, som sænker CO2-udslippet med over 90 procent, i stadig større omfang blive blandet i naturgassen, og biogasproduktionen vil hurtigt stige.

Smidig overgang

Pierre Lahutte, Iveco Brand President:

- Dette projekt åbner muligheder for en smidig overgang til en cirkulær økonomi, baseret på energiproduktion fra affald. Det muliggør til og med negativ emission af drivhusgasser og kulstofbinding. Finansieringen af projektet vil sætte os i stand til at hjælpe vore kunder med at omstille deres vognparker til LNG gennem Iveco Capitals konkurrencedygtige finansierings- og leasingprogrammer og dermed øge antallet af naturgaslastbiler i Europa og bane vejen for en bæredygtig transportsektor.

BioLNG-anlægget vil producere 3.000 tons bioLNG pr. år og vil anvende biogas, produceret af organisk affald. Gassen sælges til slutbrugerne via LNG-nettet.

- Ved anvendelse af bioLNG vil LNG blive fremtidens energikilde for den brede transportsektor, siger Jerom van Roosmalen, en af grundlæggerne af Nordsol.

- Nordsol ønsker at gøre bioLNG almindelig udbredt som et rent, sikkert og førsteklasses biobrændsel, som er let tilgængeligt til en overkommelig pris. Vores bioLNG-koncept er bygget op omkring denne målsætning, og vi ser frem til at udrulle denne udbredelse sammen med vores partnere i konsortiet.

EU-mål

BioLNG Euronet-projektet vil hjælpe EU med at nå målet om en 60 procent stor reduktion af CO2-udslippet i år 2030.

BioLNG-anlægget, som skal opføres i Holland, skal omdanne biogas fra organisk affald til biologisk baseret LNG (bioLNG).  

2.000 nye tunge LNG-lastbiler skal leases til slutbrugerne gennem konkurrencedygtige programmer for finansiering og lastbilsløsninger for at mindske omkostningerne. Det er kun ekstraudgifter for en LNG-lastbil, sammenlignet med en diesellastbil, der bliver finansieret. Den gennemsnitlige støtteberettigede omkostning for hver LNG-lastbil er begrænset til højst 30.000 euro.

Kører længere

Energitætheden for bioLNG gør, at lastbilerne kan køre længere strækninger og dermed bedre opfylder transportvirksomhedernes nuværende og fremtidige behov. Via brug af industrielt organisk affald som ressource bliver CO2-udslipppet meget lavere end ved brug af traditionelle brændstoffer. BioLNG er vigtig for at opnå det langsigtede mål om en yderligere nedsættelse af udslippet af kuldioxid for Europas vejtransportsektor frem til år 2030.

BioLNG giver så godt som ingen svovludslip og reducerer NOx- og partikeludslip.

20 procent fra EU

BioLNG EuroNet-konsortiets medlemmer får hver 20 procent af projektets omkostninger refunderet fra EU.

EU-midlerne til BioLNG EuroNet-medlemmerne gives inden for rammerne af infrastrukturprojektet CEF (Connecting Europe Facility).

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11