Når Østjyllands Vognmandsforening i næste uge – tirsdag 26. februar – holder medlemsmøde, sker det ”ude i byen” hos en af Ivecos største private forhandlere i Danmark.
På Bredskiftevej 22, ud til Viborgvej ved Tilst, står last- og varebilforhandler Michael Bache således klar til at fortælle om Ivecos nye gasdrevne last- og varebiler, som producenten satser stort på at markedsføre og sælge på europæisk plan.