23948sdkhjf

Gigant tester gasbiler

Europas største har netop testet gasdrevne lastbiltrækkere.

Litauiske Girteka Logistics, Europas største transport- og logistikvirksomhed målt på antallet af egne lastbiler, har netop testet brugen af gasdrevne lastbiltrækkere.  

Det et sket i form af testkørsler med Iveco Stralis 460 NP med flydende naturgas (LNG) i tanken.   

Girteka Logistics peger selv på, at én af grundene til virksomhedens succes er “virksomhedens evne til at imødekomme multinationale kundernes behov og krav.” Med testkørslen af de gasdrevne biler åbner Girteka Logistics således “reelle muligheder for, at globalt anerkendte partnere når deres mål om bæredygtighedsudvikling” - blandt andet via transport med LNG-lastbiler.  

Ifølge Girteka Logistics viser de nylige tests, at kørsel med flydende naturgas i brændstoftanken reducerer CO2-udslippet med op til 85 procent i forhold til samme kørsel med dieseldrevne biler.  

 

1500 km per tank  

Donatas Načajus, Chief Transport Officer hos Girteka Logistics:  

- Vi begyndte vores første test med LNG-lastbiler sidste år. Dengang noterede allerede, at en afstand på 100 kilometer udført af en LNG-drevet lastbil var mere effektiv og mere miljøvenlig for hver eneste kilometer. Vi kontrollerede både brændstofforbruget og den afstand, som en fuldt tanket bil kan dække. Resultaterne viste, at vores chauffører formåede at køre 1500 km med en fuld brændstoftank.  

Den pågældende lastbil blev testet i Benelux-landene og i Frankrig, fordi disse lande har det bedst udviklede netværk af tankstationer med LNG-gas.  

 

Bedre miljø  

Iveco har mere end 20 års erfaring med udvikling og produktion af gasdrevne erhvervsbiler. Erfaringen viser blandt andet, at gasdrevet transport bruger op til 15 procent mindre energi i forhold til dieseldrevne biler, og at en gasdrevet lastbil kan køre cirka 1600 kilometer på en fuld tank gas.  

Med gas i tanken reduceres CO2-udledningen samtidigt med op til 85 procent, mens mængden af partikler og nitrogenoxid (NOx) reduceres med op til 95 procent.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11