23948sdkhjf

Nu betaler lastbilen selv for brændstof

En Mercedes-Benz Actros har for første gang selv betalt for brændstof på Shell-stationer i Stuttgart, Tyskland.

Det er resultatet af et forsøg gennemført af Mercedes-Benz Trucks og Shell, som har installeret en ny prototype af lastbilens ”Truck-ID” kombineret med et digitalt brændstofkort udviklet af Shell SmartPay API.

Dermed opretter lastbilen selv online forbindelse til Shells betalingssystem, når den ankommer til tankstationen. Forsøgene er udført med almindelige Actros-modeller, som blot har fået opdateret deres software med prototypen på den nye teknologi.

Med den automatiske betaling direkte via lastbilens computersystem, vil det ikke være nødvendigt for chaufføren selv at have fysiske brændstofkort til at betale med – eller at have kontanter parat.

Mercedes-Benz og Shell fremhæver også, at den nye løsning vil lette det administrative arbejde for transportfirmaerne, samt – ikke mindst – gøre det sværere at svindle med brændstoffet og dermed komme diesel-svind til livs.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11