23948sdkhjf

Ny elektrisk truck-generation

Moffett E4 NX er den næste generation i Eserien NX – verdens første lithium-ion elektriske medbringertruck med træk på alle hjul.

Den nye Moffett eSerie fås i fire E4 NX-modeller med nul-emissioner, og den er næsten lydløs og har mindre vibrationer end en dieseldrevet.

Inde i chassiset på en Moffett M4 har Hiab konstrueret en medbringertruck med nul-emission, der drives af lithium-ion-batterier. Den har nye håndtag, og det nye HMI-display (Human Machine Interface) viser batterikapacitet, maskinens ydeevne og serviceoplysninger.

En elektrisk Moffett kan oplades fra en almindelig stikkontakt eller fra et 30A-stik for hurtigere opladning samt af lastbilen under transport imellem leveringerne.

De samlede ejeromkostninger er ifølge producenten lavere end den tilsvarende dieselmodel, da den kan oplades elektrisk. Den er desuden konstrueret med færre bevægelige dele, hvilket reducerer servicetiden.

Moffett er en irsk truck-fabrik med rødder tilbage til 1945. Fabrikken er i dag en del af den finsk Cargotec-koncern. I Danmark forhandles Moffetts produktserier af Sawo.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125