Brændstof

12. marts 2021 - 11:36

App linkNu på Google Play

Nye tal: Diesel sidder stadig tungt på lastbilmarkedet

Nye tal: Diesel sidder stadig tungt på lastbilmarkedet

Der er stadig langt imellem de alternative drivliner i Europa - dog med undtagelser som fx denne Iveco med CNG-tanke og gasmotor.

12. marts 2021 - 11:36

Rasmus Haargaard

Diesel dominerede stadig salget af nye lastbiler i EU i 2020. Det viser nye tal fra de europæiske bilproducenters organisation, ACEA.

 

Tallene baserer sig på 226.150 nyregistrerede lastbiler over 3,5 ton i 2020. Af disse var 96,4% drevet frem af en dieselmotor. Selvom diesel altså stadig er det klart foretrukne drivmiddel for erhvervskøretøjer i Europa, så kan der dog spores en vigende tendens. I 2019 var dieselmotorernes andel således helt oppe på 97,9% af lastbilmarkedet.

 

0,5% af de nye lastbiler var elektrisk drevne i 2020. Det lyder ikke af meget, men det er en fremgang i antal fra 745 stk. i 2019 til 1.059 stk i 2020 – hvilket er en større fremgang, end det lyder, fordi det samlede lastbilmarked faldt med en fjerdedel i 2020 pga. corona-pandemien.

Tallene dækker over store forskelle fra land til land, og Tyskland er stadig det klart største marked for elektriske lastbiler (852 stk. i 2020). Til gengæld er der hele 12 EU-lande, som ikke registrerede en eneste solgt el-lastbil sidste år.

Segmentet ”elektriske lastbiler” omfatter 100% el-drevne lastbiler med batterier eller brændselsceller, samt hybrid-lastbiler med el-motor.

 

Lastbiler med øvrige alternative drivliner udgjorde 2,9% af det nye lastbilsalg i EU i 2020 – en pæn fremgang fra 2,1% året før. Dette segment dækker primært over lastbiler med gasmotor (CNG/LNG), samt enkelte køretøjer med LPG, biobrændstoffer eller ethanol som drivmiddel. Væksten i denne kategori skyldes primært en stor øgning i salget af gas-lastbiler i Tyskland.

De sidste 0,1% af nyregistreringerne i 2020 udgøres af benzindrevne køretøjer over 3,5 ton, som i antal bestod af beskedne 210 eksemplarer – primært solgt i Tyskland, Finland og Belgien.

 

Statistikken for EU-zonen omfatter ikke tal fra Bulgarien, Malta og Litauen.

Læst i alt:

542 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger