23948sdkhjf

OK åbner i Allerød, Odense og Herning

Energiselskabet OK åbner nye stationer og udvider kort-samarbejde.

Det danske energiselskab OK melder, at det oplever markant fremgang på transportmarkedet og forventer fortsat fremdrift i 2019.

- I OK har vi naturligvis fokus på, hvordan vi udbygger vores position på transportmarkedet. Vi ser for eksempel på, hvordan vi gør det attraktivt for danske transportkunder med aktiviteter i udlandet at være kunde hos OK. Samtidig vil vi fortsætte med at gøre det interessant for udenlandske kunder med aktivitet i Danmark at tanke hos OK, siger Henrik Dehn, markedschef for transportområdet i OK.

Transportkunderne har selv et stort internationalt fokus. Derfor kræver det, at man som leverandør er en aktiv del af den udvikling, mener OK's markedschef.

- Vi har en pæn markedsandel, og skal vi fortsætte den positive udvikling, er vi ganske enkelt nødt til at have fokus på den internationale scene og den verden, transportsektoren i Danmark lever i. Det handler om at udbyde løsninger, der giver fleksibilitet og muligheder, der rækker ud over landets grænser, siger han.

2019: Allerød, Odense og Herning

Selvom OK arbejder med skabe et effektivt marked og udbygge det internationale fokus, er virksomhedens hovedformål stadig at være attraktiv i Danmark. Det kommer især til udtryk ved de rette placeringer af Truck Diesel stationer, så det altid er nemt for kunderne at komme til og fra.

- I den forbindelse er vores rådgivning og samråd med den enkelte kunde vigtig. Vi kan hjælpe kunderne med at planlægge, hvor det er mest attraktivt for dem at tanke og hjælpe dem med at planlægge logistikken, fortsætter Henrik Dehn.

I 2019 er der planlagt flere nye stationer, blandt andet Allerød, Odense og Herning. Sidstnævnte i tilknytning til Danske Fragtmænd.

Første truckvask, udvidet kort-samarbejde

- I Odense, hos vognmand Alex Andersen, bygger vi et stort anlæg med truck diesel, og vi kan løfte sløret for, at vi her også bygger den første truckvask, siger han.  

For at kunne udbygge det internationale fokus og skabe dynamik og fremdrift, har OK udbygget det eksisterende samarbejde med DKV, så man med OK DKV-kortet nu har adgang til at tanke på mere end 40.000 stationer i Europa. Og OK rådgiver gerne med at finde de rigtige placeringer.

- For at kunne tilbyde de nødvendige løsninger er samarbejde med partnere i udlandet nødvendigt – det fortsætter vi med at udvikle i 2019, tilføjer Henrik Dehn.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14