23948sdkhjf

Scania-hattrick: R 450 vinder Green Truck 2019

Test: Klassens mest brændstoføkonomiske og miljøvenlige lastbil.

Prisen Green Truck 2019 er vundet af Scania R 450 - som klassens mest brændstoføkonomiske og miljøvenlige lastbil. Det er dermed Scanias tredje Green Truck pris i træk.

Green Truck 2019 bygger på en sammenligning af brændstofforbrug, og prisen er sponsoreret af de tyske branchemagasiner VerkehrsRundschau og Trucker. Tretten køretøjer deltog i konkurrencen om at vinde prisen og tilbyde den bedste økonomi.

Scania R 450 vandt med konkurrencens laveste gennemsnitlige brændstofforbrug på 23,25 l diesel pr. 100 km, laveste drivhusgasemissioner (CO2e) på 738 g pr. kilometer og højeste gennemsnitshastighed på 80,42 km/t på den 353 km lange testbane.

En ære

- Det er en ære for Scania at modtage denne pris, især fordi det er vores tredje sejr i træk. Green Truck 2019-prisen bekræfter det, vores kunder verden over allerede oplever: at Scania R 450 er en exceptionelt brændstoføkonomisk lastbil, siger Alexander Vlaskamp, direktør for Scania Trucks.

Scanias europæiske markedsandel er ligeledes en succeshistorie. I løbet af første kvartal 2019 nåede den op på rekordhøje 19,1 procent.

En anden Scania-lastbil, Scania G 410, tog tredjepladsen i miljøvenlig kørsel med et gennemsnitligt brændstofforbrug på 24,02 l diesel pr. 100 km og CO2 på 762 g pr. kilometer.

Knap 32 tons

De deltagende lastbiler skulle køre med en sættevogn, så vogntogsvægten var knap 32 tons, afhængigt af lastbilens udstyr. Motoreffekten måtte desuden ikke være højere end 500 hk. Deltagerne fik det optimale ud af betingelserne, og det viste sig, at den mest økonomiske transportløsning var lige under 450 hk.

- For tredje gang i træk skal miljøprisen til Södertälje. En succeshistorie, som konkurrenterne helt sikkert vil prøve at sætte en stopper for i 2020, bemærker VerkehrsRundschau.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156