23948sdkhjf

Strandmøllen, NEL og OK sælger Danish Hydrogen Fuel til Everfuel

Konsortiet Danish Hydrogen Fuel A/S (DHF, red.), som består af Strandmøllen, NEL og OK, har indgået en aftale med Everfuel A/S om overtagelse af aktierne i DHF A/S.

DHF, som i dag driver fire brinttankstationer til tankning af brintdrevne personbiler i Danmark, fortsætter som leverandører og samarbejdspartnere

Det danske selskab Everfuel vil overtage den daglige drift af DHF-tankstationerne, der er beliggende ved OK’s tankanlæg i Aarhus, Kolding, Esbjerg og Korsør. Forventningen er, at det nye ejerskab kan give grobund for yderligere udbredelse og udvikling af brintteknologien i Danmark.

- Vi er glade for at overdrage kæden af brintstationer til Everfuel. Parterne bag DHF har siden 2015 investeret betydeligt i at markedsgøre brintbilisme i Danmark. Vi har vist, at brintstationer kan fungere i almindelig dagligdags drift. Vi ser frem til, at kædens drift og fortsatte udvikling nu varetages i Everfuels større brintnetværk, siger Alex Buendia, formand for bestyrelsen i DHF og direktør i Strandmøllen A/S.

- Brintstationerne er baseret på NELs førende teknologi indenfor brinttankning, og vi ser frem til at fortsætte med at servicere Everfuel med tankningsudstyr og andre services, siger Jørn Rosenlund, direktør i Nel Hydrogen A/S.

- Strandmøllen ser stort potentiale i at levere brint til transportsektoren, og medejerskabet af DHF har givet værdifuld erfaring. Vi er glade for fortsat at skulle levere brint til stationerne og udvikle løsninger til de specielle krav, brint til transportsektoren stiller,” lyder det fra Alex Buendia, direktør i Strandmøllen A/S.

- OK forventer, at brint og Power-To-X bliver en del af fremtidens energiløsninger. Brintstationerne forbliver i drift på OK’s placeringer, og OK vil forsat bidrage til udviklingen af den bedste kundeoplevelse, f.eks. i form af multifuelstationer. Vi forventer, at der fremover bliver etableret flere brintanlæg på OK’s placeringer,” siger Niels Ole Christensen, direktør i OK a.m.b.a.

Jacob Krogsgaard, direktør i Everfuel:

- Med overtagelsen af DHF brinttankstationerne tager Everfuel et vigtigt skridt mod at blive en central spiller i udbredelsen af brintteknologien i transportsektoren i Danmark. Strandmøllen, NEL og OK har igennem etableringen af DHF givet et vigtigt skub på introduktionen af brint i transporten. Jeg ser frem til at fortsætte arbejdet med at udbrede brint som drivmiddel i samarbejde med de tre aktører.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125