23948sdkhjf

YX Erhverv åbner nyt truckanlæg i Taulov

YX Erhverv har et stort netværk af truckanlæg fordelt over hele landet til chauffører og vognmænd, der har brug for særligt gode tilkørselsforhold, high-speed-pumper og AdBlue. Nu er der tilføjet endnu et anlæg, da YX Erhverv åbnede det nye anlæg i Taulov ved Fredericia i midten af juni.

Nu er der kommet et nyt truckanlæg til lastbiler i Taulov ved Fredericia, da YX Erhverv udvidede sit netværk endnu en gang. Det nye truckanlæg ligger på Børupvej 36 i Taulov.

»Vi er glade for, at vi nu kan tilbyde chauffører og vognmænd endnu et truckanlæg med gode tilkørselsforhold, high-speed-pumper og AdBlue. Vi har i dag et stort netværk af anlæg, som sikrer, at der altid er et anlæg i nærheden, hvor man kan tanke, når man som chauffør kører rundt i landet. Trekantområdet er et vigtigt område for os, da der kører rigtig mange lastbiler,« siger Michael B. Hansen, driftsdirektør i YX Erhverv.

Ønske fra vognmand


Det nye anlæg i Taulov er kommet til efter efterspørgsel fra chauffører og vognmænd i området, fortæller Michael B. Hansen:

»For os handler det om at lytte til vores kunder og åbne truckanlæg, hvor der er behov for det. Det er åbningen af truckanlægget i Taulov faktisk et rigtig godt eksempel på. Da vi var på Transportmessen sidste år, havde vi en fin dialog med en af vores kunder, som fik os overbevist om, at vi skulle åbne et anlæg i Taulov. Derfor er det med stor glæde, at vi nu har mulighed for at imødekomme det ønske,« fortæller Michael B. Hansen.

For at tilgodese lastbilernes behov bedst muligt er det nye truckanlæg forbeholdt lastbiler og ikke personbiler. Det sker for at sikre, at vognmænd og chauffører har deres egne dedikerede truckanlæg og ikke skal bekymre sig om kø ved pumperne.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11