20. november 2019 - 15:36

App linkNu på Google Play

Branchen præsenterer klimaplan frem mod 2030

Branchen præsenterer klimaplan frem mod 2030

20. november 2019 - 15:36

Dansk Erhverv, SLD og DTL har i fællesskab udarbejdet en Klimaplan for den danske vejgodstransport frem mod 2030, som blev præsenteret på Dansk Erhvervs konference ”En grønnere vej” mandag 18. november, sådan lyder det i en fælles pressemeddelelse fra organisationerne.

 

Målet er klart. Regeringen har bekendtgjort, at vi i Danmark skal reducere vores samlede udledning af drivhusgasser med 70 pct. inden 2030, og alle sektorer i erhvervslivet skal hjælpe til.

 

Transportsektoren er et af de områder, hvor udfordringerne er store og løsningerne er svære at finde. Inden for transportsektoren er persontransporten den største udleder af drivhusgasser, efterfulgt af den tunge vejtransport.

 

Derfor har organisationerne Dansk Erhverv, SLD og DTL i fællesskab forsøgt at identificere en række løsningsforslag, der kan tjene som inspiration og beslutningsgrundlag for det videre arbejde med at reducere den tunge transports klimaaftryk, samtidig med at transporterhvervets konkurrenceevne og mobiliteten i Danmark opretholdes.

Klimaplanen for den danske vejgodstransport viser, at det er nødvendigt at gå pragmatisk til værks ved at arbejde i flere faser, som både høster de lavt hængende frugter nu og her, og som samtidig fokuserer på langsigtede initiativer, der sikrer, at nye ideer, processer og produkter kommer til verden, som gør en forskel for klimaet både i Danmark og globalt.

 

Klimaet kender ikke grænser, og derfor er det naturligvis også vigtigt, at vi i Danmark arbejder for at skabe ensartede regler og en samlet strategi for den grønne omstilling på tværs af EU.

 

Transportbranchen kommer bl.a. med forslag til, hvordan sektoren selv kan reducere sit CO2-udslip ved at effektivisere selve transporten. For eksempel ved at sikre, at last- og varebilerne altid er fyldt op, at de kører på de mest optimale ruter, og at chaufføren har et energioptimeret kørselsmønster.

Klimaplanen viser samtidig tydeligt, at udvikling og tilgængelighed af fossil- og emissionsfrie drivmidler til den tunge transport bliver afgørende for, hvor meget transportbranchen kan bidrage til reduktionen af drivhusgasser uden samtidig at give køb på mobilitet og konkurrencekraft i Danmark.

 

Et af de centrale forslag i klimaplanen er derfor, at det er nødvendigt at se på, hvordan afgifterne på bæredygtige drivmidler til tung transport, som f.eks. HVO-biodiesel og biogas/LBG, kan nedsættes til et niveau, så de bliver konkurrencedygtige med de fossile drivmidler.

Adm. direktør i DTL, Erik Østergaard, siger:

 

»Omstilling af transportbranchen skal gå hånd i hånd med hensynet til vognmandens konkurrencevilkår. Derfor peger DTL bl.a. på, at der bør gennemføres et afgiftstjek, så de grønne alternativer bliver økonomisk attraktive.«

Branchedirektør i SLD, Jesper Kronborg, siger:

 

»Det er naturligt, at vi som branche går seriøst ind i drøftelserne om, hvordan vi kan bidrage til at nedbringe vores andel af CO2-udledningen. Derfor har vi i fællesskab lavet denne klimaplan. Vi håber, at publikationen vil blive modtaget som et konstruktivt indspil fra branchen med forslag til løsninger på, hvordan vi i Danmark kan nå de ambitiøse klimamål i 2030 på en klog og effektiv måde, der samtidig sikrer, at Danmarks konkurrenceevne og mobilitet fastholdes.«

 

Fagchef i Dansk Erhverv, Jesper Højte Stenbæk, siger:

 

»Vi har kendt denne udfordring i længere tid, og forskere har sammen med erhvervsliv og samfund forsøgt at adressere det. Der er sket store fremskridt, og landtransporten er i dag meget renere pr. køretøj end for blot 10 år siden. Der er dog stadig lang vej til målet og det er afgørende, at vi finder en fælles køreplan for vejen til en fossilfri transportsektor.«

Læst i alt:

390 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger