23948sdkhjf

Brand i lastbil med mejetærsker på ladet

Onsdag aften kl. 23.15 bad brandvæsnet om assistance fra politiet til afspærring af Næstvedvej ved Vetterslev i forbindelse med slukning af brand i et vogntogs hjul.

Det viste sig, at der var tale om en transport af en mejetærsker på en lastbil med tilkoblet påhængsvogn. Bremserne på påhængsvognen var ifølge brandvæsnet blevet så varme, at der var opstået en mindre brand ved dækkene.

Politiet sørgede for at tilkalde skiltevogne, så brandslukningen kunne ske uden forstyrrelse for den øvrige trafik. Ingen var kommet til skade som følge af branden.


Politiet foretog sig ikke yderligere i anledning af branden i køretøjet, men politiet fik efterfølgende oplyst, at bjergningsarbejdet med at få vogntoget ville tage flere timer, fordi køretøjet nærmest havde brændt sig fast i asfalten.

Torsdag morgen lykkedes det at få fjerne vogntoget, så trafikken igen kunne passere uhindret ad Næstvedvej ved Vetterslev, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078