6. oktober 2020 - 09:33

App linkNu på Google Play

Bulk-Transport køber Brdr. Thomsen Vognmandsforretning

Bulk-Transport køber Brdr. Thomsen Vognmandsforretning

6. oktober 2020 - 09:33

Der er netop givet håndtryk mellem to betydelige sønderjyske transportvirksomheder. Brdr. Thomsen Vognmandsforretning i Rødding (fra 1963) har valgt at sælge deres aktiviteter til Bulk-Transport A/S i Aabenraa.

 

Bulk-Transport opnår ved købet en væsentlig forøgelse af pallegodsaktiviteterne samt et antal bulk-biler.

 

»Med en større volumen opnår vi synergier og en bedre geografisk dækning, det giver os nye muligheder og kommer både vores kunder og medarbejdere til gode,« udtaler Jesper Hansen, som til daglig er kørselsleder og medejer af Bulk-Transport.

 

»Samtidig får vi tilført både viden og erfaring, idet Brdr. Thomsen har mange engagerede chauffører og disponenter der følger med. Vi ser frem til et godt samarbejde både med kunder og kommende kolleger.«

Finn og Tage Thomsen overtog virksomheden fra deres far i 1985, og efter godt 35 år er de enige om, at tiden er inde til et nyt kapitel.

 

»Salget giver Bulk-Transport mange nye muligheder, og jeg får måske mere tid til at gå på jagt. Det er bestemt et salg, som alle får noget godt ud af. Vi har som sådan ikke været til salg, men en gang imellem gælder det om at slå til, når muligheden byder sig. Og når salget tilmed bliver til en veldrevet virksomhed, med ordnede forhold og mange af de samme familie-værdier som os, var beslutningen ikke så svær,« siger Tage Thomsen med et glimt i øjet.

Finn og Tage Thomsen vil fortsat være aktive, ikke med egen transportvirksomhed, men Tage Thomsen som disponent i Bulk-Transport og Finn Thomsen i værkstedet i Rødding.

 

Fakta:
Bulk-Transport blev stiftet af Meldgaard Gruppen og Vognmandsfirmaet Allan og Jesper i 2018. I 2019 overtog Bulk-Transport størstedelen af vognmandsfirmaet J.P. Johansen, i 2020 overtog de pallegodsaktiviteterne fra Jepsen og Fredsholm ApS, og nu overtages Brdr. Thomsens vognmandsforretning pr. 1. januar 2021, som bl.a. består af 22 lastbiler, 34 trailere/påhængsvogne og 23 trucks.

Dermed kommer Bulk-Transport op på en flåde af 55 egne biler, og med ca. samme antal af fremmede biler råder virksomheden nu over godt 100 biler, som gør det muligt at dække hele Danmark både på bulkkørsel og pallegods.

Læst i alt:

3192 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger