23948sdkhjf

Cabotageforbud mod lettisk transportfirma ophævet

Kort efter, at Arbejdstilsynet besluttede at forbyde det lettiske transportfirma Kreiss’ aktiviteter i Norge, får Kreiss igen lov til at køre cabotageopgaver i landet.

Det skriver NLF – Norges Lastbileier-Forbund på deres hjemmeside Lastebil.no.

Det er tre år siden, det blev opdaget, at lønninger og arbejdsvilkår for chauffører i virksomheden, ikke var som de skulle være.

I sidste uge gennemførte Arbejdstilsynet en stopbeslutning mod den lettiske transportør Kreiss. Beslutningen omfattede alle transportaktiviteter i Norge inden for rammerne af det generelle formål, dvs. cabotage og kombineret transport, Det var med virkning fra 20. januar, at Kreiss fik besked på, at de havde forbud mod at køre cabotagekørsel i Norge.

Denne uge kom imidlertid kontrabeskeden: Kreiss får nu igen tilladelse til at udføre cabotage i Norge.

»Vi har modtaget den dokumentation, vi anmodede om, og det blev vurderet, at den var i orden,« siger sagsbehandler Mariann Nordal fra det norske Arbejdstilsyn.

Det er værd at nævne, at den pågældende dokumentation vedrørte en bestemt bil og en bestemt chauffør og ikke selskabets cabotageaktiviteter.

PR-manager Natalija Vihrova fra Kreiss er kommet med denne udtalelse til Lastebil.no:

»Lønniveauet for ansatte, der udfører international transport i Norge, er i overensstemmelse med norsk arbejdsret, eksisterende ansættelseskontrakter og yderligere bestemmelser i Norge. Kreiss afviser kategorisk mediedækningen for, at virksomhedens chauffører har fået et lavere lønniveau, end det kræves i norsk lov. Kreiss opererer i overensstemmelse med norsk arbejdsret og handelslovgivning, som er bekræftet af uafhængige ekspertrevisioner foretaget af større internationale og norske kunder i Kreiss. Hver eneste revision er godkendt uden overtrædelser eller væsentlige bemærkninger.«

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093