23948sdkhjf

Carsten og søn kører fjerde vestjyske træk til krigen i Ukraine

HV-transport i Herning har i flere omgange været tovholder for at sende nødhjælp til Ukraine. 19. august sender vestjyderne igen en bil afsted. Denne gang er det Carsten Dyreborg og hans søn Kristoffer Dyreborg, som tager turen i en lastbil fra netop Dyreborg Transport.

- Vi kører til grænsen mellem Polen og Ukraine, og jeg tror, det bliver over Warszawa. Vi kommer til at have alt muligt mad og tøj med, og hvad vi nu har samlet sammen. Tingene er doneret af en masse af erhvervsdrivende i Midt- og Vestjylland, siger Carsten Dyreborg.

- Jeg har sagt ja til at køre denne fjerde tur, da jeg var med til at sponsere den første tur og finde en trailer. Og så synes jeg også, det er et godt signal at sende til de ukrainere, der er her. Vi har en del østeuropæisk arbejdskraft hos DOT, siger Carsten Dyreborg, som til daglig kører fast for DOT A/S, tidligere Herning Galvanisering.

Han tilføjer, at netop DOT har sponseret en del af dieseludgiften ved turen.

- Turen er arrangeret i et tæt samarbejde med HV-transport. De er tovholdere. Og så har vi Lampemesteren i Ringkøbing til at lægge lokaler til.

Carsten Dyreborg ser frem til turen og ikke mindst til at være afsted sammen med sin 23-årige søn, der netop har fået stort kørekort.

- Vi læsser af ved grænsen søndag, og så vil jeg forsøge at få et returlæs med, måske fra DOT i Hamburg, og så er vi hjemme tirsdag/onsdag, siger Carsten Dyreborg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062