Tidlig onsdag morgen kørte en lastbilchauffør ind i en skiltevogn på Storebæltsbroen. Nogle hundrede meter bag ham kørte Per Øjvind Nielsen i sin lastbil. Han så uheldet og holdt ind foran den forulykkede lastbil.

For at hjælpe den kollega, der stod med en smadret trækker. Der, midt på Storebæltsbroen. Uden at ane sine levende råd. Men hvad der hurtigt gik op for Per Øjvind Nielsen var, at kun de færreste viser hensyn og sænker farten, når de kører forbi et ulykkessted. Hvad enten det er lastbiler, personbiler eller varevogne.

Per Øjvind Nielsen har kørt lastbil og bus i 32 år. Danskernes opførsel på vejene har ændret sig, mener han. Det er som om, alle føler, de har mere travlt end den foran. Eller ved siden af. Hvad enten man er kollegaer, der sidder i hver sin lastbil, eller om man er privatbilist på vej hjem fra arbejde.

Det er ikke fordi, han vil være gøre sig selv hellig eller påstå han aldrig er egoist, når det kommer til at komme hurtigt frem. Det indrømmer han. Men når han passerer et uheldssted i sin lastbil eller personbil, så sagtner han farten. Uden undtagelse.

Nærmere reglen end undtagelsen

Uheldet skete på højbroen på Storebæltsbroen. Sydsjællands og Falsters Politi modtog anmeldelsen klokken 04.03. Så politiet var til stede i mørket på broen. Med blå blink så der ikke kunne være tvivl hos de forbipasserende, at her var sket et uheld. Og så var der de to kraftige lommelygter, som Per Øjvind Nielsen og en mand fra NCC, hvis skiltevogn der var blevet påkørt, fik i hænderne for at give signal om, at her må der meget gerne tages hensyn.

»Det var chokerende at opleve, hvor hurtigt lastbilerne kørte forbi os. Og det der faktisk chokerede mig mest, var da ham fra NCC fortalte, at den hensynsløse kørsel er hverdag for ham. Det er nærmere reglen end undtagelsen, at der bliver kørt så hurtigt forbi både uheldssteder og vejarbejde. Jeg tænker, det her er på sin plads at spørge ud blandt kollegaerne, om det virkelig kan være rigtigt, at vi som professionelle chauffører kører med så lidt respekt for andre,« siger Per Øjvind Nielsen.

I første omgang tog han sig af den chauffør, der havde påkørt skiltevognen. Chaufføren var chokeret, men der var ingen fysisk skade sket. Trækkeren var smadret og stod klinet op af det udvendige autoværn. Det autoværn der adskiller broens asfalt og frit fald ned i det dybe Storebælt.

Da Per Øjvind Nielsen havde overstået sin snak med politiet, der skulle vide, om den uheldsinvolverede chauffør havde slingret eller om der på anden måde var noget specielt ved hans kørsel, kunne Per Øjvind Nielsen køre videre. Og med tankerne på overarbejde efter at have stået der, midt på Storebæltsbroen, med en chokeret forulykket chauffør på den ene side og lastbiler i faretruende fart på den anden, så tog Per Øjvind Nielsen det skridt, han så som bedste forsøg på at råbe op.

 »Da jeg kunne komme til det, så skrev jeg på Facebook i en gruppe, hvor jeg ved, mange chauffører læser med, om min oplevelse. Så må folk derinde tage det, som de vil. Men hvis det kan få nogle stykker af vores kolleger til at sætte farten ned næste gang, de kører forbi et uheld, så har jeg da opnået lidt,« slutter Per Øjvind Nielsen.

Flere har kommenteret Per Øjvind Nielsens opslag og en af disse er en asfaltarbejde, der skriver følgende:

»Der findes en forklaring på problemet. Jeg er selv asfaltarbejder og bliver hver dag chokeret over at se alle de "professionelle" chauffører, der ikke kan flytte deres køretøj mere end 1 billængde, uden en smartphone foran næsen.
De ville hverken se eller mærke at de kører hen over en vejarbejder. Pas på os for himlens skyld. Vi prøver at forbedre jeres arbejdsplads.«