Chauffør hos samme vognmand i 54 år: Jeg er aldrig kommet sur hjem fra arbejde
»Hvis du spørger min kone, hvor mange gange jeg er gået sur på arbejde om morgenen og hvor mange gange jeg er kommet sur hjem, så vil hun svare aldrig.«
Erik Frendsen Nielsen har elsket sit arbejde. Intet mindre. Efter 54 år og otte måneder som lastbilchauffør ved samme vognmandsfirma har han nu stillet bilen og tiden er inde til at nyde tilværelsen som pensionist i selskab med sin hustru Ingrid, som han mødte 7. juli 1962, friede til 8. august 1964 og blev gift med 9. april 1966.
Det har været et arbejdsliv med flere timer bag rattet end hjemme ved familien. Men der har aldrig været andet end forståelse og støtte.
»Jeg tror min kone har kunnet se, at jeg var glad for mit arbejde. Jeg har jo aldrig siddet og været sur og tvær over noget med mit arbejde. Men da jeg tog lidt småture her for nylig, inden jeg for alvor stillede bilen, og vi mistede vores boligstøtte på grund af det, da blev hun sur. Så det stoppede jeg med. Jeg har kendt hende så længe, så det med at gøre hende sur, det vil jeg meget nødig,« siger Erik Frendsen Nielsen. Med ordene følger en varm latter, der vidner om, at vi her har at gøre med en mand, der ikke bruger tiden på at være sur og mopset. I hans talestrøm om lastbiler, livet som ægtemand, far og lastbilchauffør er der masser af smil, anekdoter og rosende ord til både vognmand og chaufførkolleger.
Ikke meget bremseeffekt i den gamle Bedford
Erik Frendsen Nielsen blev ansat hos vognmand Viggo Bjerre i marts 1965. Nogle år senere overtog vognmandens svigersøn, Oluf Knudsen. I dag er det den ene af hans to sønner – og Viggo Bjerres barnebarn - Karsten, der driver forretningen Bjerre & Knudsen A/S i Aalborg.
Han startede sit arbejdsliv i en Bedford. Det var inden køre- og hviletider og årtier før digitale fartskrivere. Det var inden cruise control og brake assist og mirrorcams.
»Der var ingen servostyring i den Bedford, der var ingen komfort og der var, for nu at sige det ærligt, heller ikke meget bremseeffekt,« griner Erik Frendsen Nielsen.
Siden blev den gode gamle britiske Bedford skiftet ud med noget mere svensk.
»Bjerre & Knudsen er et Volvo-firma, så jeg har kørt Volvo, Volvo og Volvo i mine mange år som chauffør, og der har jeg ikke noget at klage over,« siger Erik Frendsen Nielsen.
Kom ikke videre
Med hænderne solidt placeret på Volvo-rattet, tilbagelagde den nu pensionerede chauffør tusindvis af kilometer på de danske veje. Han har altid kun kørt i Danmark og har aldrig haft lyst til at køre eksport.
Han ville hellere hjem til sin hustru og deres to børn. En søn og en datter, hvor sønnen i dag er chauffør hos selvsamme vognmandsfirma, som farmand netop er gået på pension fra, og datteren har købt et kolonihavehus med sin familie ikke langt fra far og mor.
»Det er mange, der har sagt til mig i årenes løb, ”Nå Erik, du kom da ikke videre”. Og nej, det gjorde jeg sgu ikke, for jeg var lige præcis der, hvor jeg gerne ville være,« slutter eks-chaufføren.
