23948sdkhjf

Chauffør kørte 21 timer og 23 minutter på et døgn

For nylig var der ”trafiksikkerhedsuge” i det svenske, og hos Polisregion Nord var der mange gevinster blandt de 102 lastbiler, som politiet stoppede under kontrolugen i det nordlige Sverige.

Mest opsigtsvækkende var en chauffør, som var udstyret med to førerkort – og opnåede en daglig køretid på helt op til 21 timer og 23 minutter! Det kunne politiet konstatere, da lastbilens køre-/hviletidsdata blev kigget efter i sømmene.

- Når man ser, at en anden chauffør pludselig dukker op og kører nogle timer midt om natten, så aner man uråd,« konstaterer Jimmy Norberg, gruppechef for færdselspolitiet i Jämtland, over for Trailer.se.

Det er ikke noget særsyn hos politiet i Nordsverige, at chauffører overskrider den daglige køretid ganske meget ved at have et ekstra førerkort i baghånden.

Ifølge politiet er de lange afstande og øde omgivelser i det nordlige Sverige en medvirkende årsag til, at en del chauffører kører på flere førerkort.

- Det er oftere, at vi ser den her type sager end fx ulovlige cabotagetransporter,« siger Jimmy Norberg.

Betjenten fortæller også, at det både er svenske og udenlandske chauffører, der betjener sig af denne ”taktik”. I det aktuelle eksempel var der tale om en udlænding, som kan se frem til en bøde i den tunge ende.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098