Han er chauffør, han ligger ude fra mandag til fredag, har arbejdsdage der sniger sig op på 12-14 timer og som alle andre mennesker har han behov for at komme i bad.
Kristian Kristensen har kørt lastbil i 20 år, han har set mange baderum, og han har stået på tåspidserne i flere for ikke at komme i nærkontakt med et uhumsk gulv. Han har undret sig over manglende rengøring og han har tænkt sit, når han har set, hvad det er, chaufførerne bydes, når de, mod betaling, åbner døren til de baderum, der findes på de danske tankstationer. Og nu har han fået nok.