23948sdkhjf

Chauffør vækket af tyv som forsøgte at komme ind i hytten

Klokken 2.21 natten til mandag anmeldte en udenlandsk lastbilchauffør via personalet på tankstationen, at han sov i sin udenlandske lastbil på rastepladsen i det nordgående spor på motorvejen ved Karlslunde, da han klokken cirka 1 var blevet vækket af en person, der forsøgte at komme ind i førerkabinen. Da han gav sig til kende, flygtede en mand fra stedet, hvorefter han hørte en bildør smække og en bil køre derfra med hjulspin.

Det meddeler Midt- og Vestsjællands Politi.

Gerningsmanden blev beskrevet som: mand, 20-25 år, 170-180 cm, almindelig af bygning, mørklødet, iført mørk hættetrøje.

En patrulje kunne efterfølgende i samarbejde med lastbilchaufføren konstatere, at der ikke var stjålet noget fra lastbilen.

Politiet i Køge hører gerne fra personer, der har bemærket manden samt muligvis endnu en person i området, inden de flygtede derfor i et køretøj med hjulspin. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062