23948sdkhjf

Chauffører samler igen ind til syge børn

Snart skydes sæsonen for lastbiltræf for alvor i gang rundt i det danske sommerland. I pinsen går det for eksempel løs på Ring Djursland, og i juli er der for eksempel træf som en del af Ørbæk Marked på Østfyn.

Flere steder går det overskud, der måtte være på udstillingerne til godgørende formål.

For eksempel er det gruppen ’De skøre chauffører’, som afholder lastbiludstilling på Ørbæk Marked, hvor der bliver 80-100 biler. Det er fredag, lørdag, søndag i uge 28 hvert år.

- Alt vores overskud går ubeskåret til børneafdelingen på OUH. Det, der hedder ”Tryllebjerget”, siger lastbilchauffør Simon Hartmann, der er talsmand for "De skøre chauffører" og står for lastbildelen på markedet.

”Tryllebjerget” har til formål at levere gode oplevelser, fortællinger, musik, teater, trylleri, sæbebobler, mestringsgaver og meget mere for alle børn og unge på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital.

De flotte lastbiler starter om fredagen med at køre i konvoj fra Nyborg til Ørbæk.

- Vi starter ude i Nyborg ved Circle K, hvor vi laver en konvoj, hvor børnene kan komme inde fra sygehuset og køre med i lastbilerne til Ørbæk - altså, alle dem, der kan og vil og er raske nok til det. Alle sygehus-børnene har førsteprioritet til at komme med og ellers dem, der bare har lyst til at komme ud og køre en tur i en lastbil, siger Simon Hartmann.

- Vi plejer at være en 30-40 biler dér. Så kommer vi ind til Ørbæk, hvor vi kører ned gennem byen. Og I drømmer ikke om, hvor mange mennesker, der står der ude ved vejen og kigger, siger Simon Hartmann.

Efter sidste Ørbæk Marked kunne lastbil-folket aflevere 44.444 kr. til børneafdelingen.

- Første lørdag i september samler vi 10-12 biler og kører ud og afleverer pengene på sygehuset, siger Simon Hartmann.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08