23948sdkhjf

Chauffører til grin: Ryk over i partyteltet

Som Lastbil Magasinet kunne berette forleden, så lader forholdene for lastbilchaufførerne på Københavns Nordhavn meget tilbage at ønske. Når de skal forbi tolden, kan der være lang ventetid for at få lavet papirarbejde – og den ventetid bliver chaufførerne henvist til at tilbringe udendørs uden ly for regn og vind.

Efter Lastbil Magasinets omtale og henvendelse til havneoperatøren CMP (Copenhagen Malmö Port), kom der hurtigt skred i sagen – men dog ikke på en måde, der giver indtryk af, at chaufførerne og deres forhold er noget, der bliver taget alvorligt hos hverken tolden eller CMP.

- Man har sat en partytelt-pavillon op ved siden af tolden. Men det er så tåbeligt, at man skal gå ud af køen, for at gå i tørvejr, fortæller Christian Vestergaard.

Han er en af de chauffører, der ofte bytter containere i frihavnen og derfor også skal forbi tolden og stå i kø. Og blandt de ventende ved man dårligt, om man skal grine eller græde over det nye ”tiltag”.

- Alle chauffører ryster på hovedet og står fortsat i kø uden ly for vejret. Igen er chaufføren nederst i hierarkiet og bliver benyttet som skraldespand for de fine DJØF’er, som sidder på deres varme kontor og slet ikke kan se problematikken, for ”det er jo sundt med lidt frisk luft”, siger Christian Vestergaard.

Til Lastbil Magasinet oplyste CMP forleden, at man arbejder på en ”fremtidig løsning” for gæster og chauffører til den nye toldbygning på Containervej. Hos chaufførerne nærer man dog ikke den store tillid til, at der bliver sat seriøs handling bag de pæne ord.

- CMP kan ikke meget andet end at citere Helle Thorning: ”Der kommer en god løsning i morgen”. Og det gjorde der som bekendt aldrig, lyder det fra Christian Vestergaard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062