23948sdkhjf

Anco i Tyskland investerer nu i gas-trækkere

Den danske transportvirksomhed Anders Nielsen & Co A/S' datterselskab i Hamborg har taget to nye Iveco S-Way AS440S46 NP T/P 2LNG-trækkere med gasmotorer, der kører på flydende methangas, i brug.

- Vi vil gerne minimere vores CO2-aftryk, og vi har brygget på gas-løsningen i nogle år, siger Mogens Røigaard, der er COO hos Anders Nielsen & Co A/S og ansvarlig for drift og indkøb.

Mogens Røigaard peger på, at det tyske net af tankstationer, hvor man kan tanke LNG (Liquified Natural Gas), nu er så udbygget og ensartet, at man har vurderet, at det er et fornuftigt og bæredygtigt valg at investere i de to gaslastbiler til datterselskabet i Hamborg. I 2020 var der omkring 50 LNG-tankstationer i Tyskland og antallet stiger.

Selvom en lastbil med gasmotor og tanke til flydende naturgas koster en del mere i indkøb og dermed i årlige faste omkostninger, er der flere ting, der sørger for at holde de samlede driftsomkostninger nede, når gaslastbilerne kører med containere på de tyske veje. Først og fremmest slipper lastbiler med gasmotorer for maut-betaling, dernæst er der mere energi i LNG end i en sammenlignelig mængde dieselolie. LNG er ifølge Iveco faktisk 1,39 gange mere energieffektiv.

Mogens Røigaard forklarer også, at de to nye Iveco S-WAY LNG-trækkeres rækkevidde mellem to tankninger er så lang - over 1.400 kilometer - at chaufføren ikke skal tanke flere gange om dagen.

Den lange rækkevidde betyder også, at Ancotrans reelt også kan bruge bilerne til at transportere containere fra Hamborg og til modtagere i Danmark, hvor det i dag endnu ikke er muligt at tanke LNG. Den første LNG-tankstation er først ved at blive anlagt hos Q8 i Padborg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08