24. november 2021 - 10:00

App linkNu på Google Play

Containervirksomhed er årets vækstskaber på Sjælland

Containervirksomhed er årets vækstskaber på Sjælland

24. november 2021 - 10:00

Tirsdag blev Titan Containers ved Layland Barker kåret til Sjællands vinder af EY Entrepreneur Of The Year 2021, da regionens vækstskabere blev hyldet ved et event hos Musicon i Roskilde.

 

Virksomheden startede med at sælge containere. Men efter finanskrisen øjnede Titan Containers den store forretningsmæssige mulighed i at omlægge til udlejning af containere. Siden da er det gået hurtigt fremad for virksomheden, der har hovedkontor i Taastrup. Noget, der imponerede den regionale jury, der har den erfarne erhvervsmand Irfan Goandal som juryformand.

 

- Der ligger nogle enorme vækstmuligheder i virksomheden, hvor de allerede har formået at realisere flere af dem, siden deres 180 graders kursskifte. I dag kan de prale af at være markedsledere i flere lande, siger Peter Vejlgaard, Partner i EY og ansvarlig for region Sjælland i EY Entrepreneur Of The Year.

Han suppleres af Steen Bo Dolberg, områdedirektør hos Danske Bank, der er konkurrencens hovedsamarbejdspartner:

 

- Det er også værd at nævne virksomhedens store miljøfokus på trods af - eller måske netop fordi - de bevæger sig i en branche, der ikke er kendt for at være den allergrønneste. Virksomhedens produkter har en lang levetid, og juryen var imponerede over, at skrotfaktoren på containerne er meget lav.

 

Titan Containers var finalist i regionen sammen med følgende virksomheder:

Festina Finance A/S

NTI Group ApS

Roskilde Sten og Grus ApS

Tier 1 Asset A/S

 

Med den regionale sejr er Titan Containers klar til landsfinalen i EY Entrepreneur Of The Year, som finder sted 13. januar 2022. Her bliver en af de seks regionale vindere kåret som samlet vinder i Danmark.

Om EY Entrepreneur Of The Year:

EY Entrepreneur Of The Year er en vækstskaberkonkurrence, der finder sted i flere end 60 lande. I snart 25 år er danske vækstvirksomheder og de entrepreneurer, der opbygger og driver dem, blevet hyldet ved EY Entrepreneur Of The Year.

 

De stærkeste danske kandidater deltager i kåringer i seks regioner, før landsvinderen udråbes 13. januar 2022 i København. Hovedvinderen deltager i den internationale finale, der finder sted juni 2022 i Monaco.

Sådan findes finalister og vindere:

For at deltage skal entrepreneuren være ejer/medejer af et dansk aktie- eller anpartsselskab og have haft det overordnede ansvar i mindst to år. Selskabet må gerne være børsnoteret. Virksomheden skal have eksisteret i mindst tre år og ved udgangen af det seneste regnskabsår have minimum 20 ansatte og vækst i antallet af ansatte i forhold til det foregående regnskabsår.

 

Virksomheden skal have haft minimum 15 procent vækst i bruttoavance eller i omsætning i det seneste regnskabsår, og det seneste regnskab skal udvise en positiv egenkapital og et positivt resultat.

 

EY gennemgår samtlige danske virksomheder med undtagelse af virksomheder under 20 ansatte, offentligt ejede selskaber og dem med udenlandsk majoritetsejerskab. Kandidaterne præsenteres derefter for en uafhængig jury, der kårer de regionale og nationale vindere.

Læst i alt:

925 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger