Corona: DTL ændrer sted og form for afholdelse af generalforsamling
Som følge af situationen omkring corona-virus/covid-19 og forsamlingsforbuddet, som vi på nuværende tidspunkt ikke ved, hvor længe vil være gældende og i lyset af gældende vedtægtsbestemte frister, er DTL tvunget til at finde et alternativ til den tidligere annoncerede traditionelle fysiske ordinære generalforsamling i DTL.
Det oplyser vognmandsorganisationen i en nyhedsmail.
Sted og form for afholdelsen af DTL's ordinære generalforsamling 2020 ændres derfor.
DTL's bestyrelse har derfor besluttet at DTL's ordinære generalforsamling afholdes
Lørdag den 16. maj 2020 kl. 09.00 hos
DTL
Grønningen 17,
1270 København K.
Generalforsamlingen vil blive afholdt delvist digitalt for at begrænse antallet af fysiske deltagere, og afviklingen vil ske under de af myndighederne fastsatte krav for forsamling på tidspunktet for afholdelsen.
Nærmere om den delvist digitale afholdelse vil tilgå i forbindelse med udsendelsen af den fuldstændige dagsorden samt det reviderede regnskab.
Materialet, inkl. nærmere vejledning om de praktiske forhold om afviklingen af generalforsamlingen herunder stemmeafgivelse, sendes til de delegerede iht. mandatlisterne, senest fire uger før generalforsamlingens afholdelse.
Hos DTL minder man i den forbindelse venligst om, at fristen for indsendelse af mandatlister er 1. april 2020.