23948sdkhjf

Corona får ikke lov at bremse Vejpakken

Arbejdet med EU's Vejpakke er ikke sat på pause på grund af coronakrisen. Processen kører videre, og der skal stemmes igen i dette forår.

Det siger den danske EU-parlamentariker og medlem af EU's transportudvalg Marianne Vind (S) til Lastbil Magasinet.

»Der er lavet en liste over, hvad vi lægger til side i den næste periode. Noget er sat på hold, men vi kører altså videre med Vejpakken,« siger Marianne Vind.

Ved en af de næste samlinger – der kommer til at foregå online – vil Parlamentet stemme om Vejpakken. Marianne Vind forventer, at det vil være i april.

»Og så forventer jeg, at anden afstemning er i oktober. Der skal tre afstemninger til. Ligesom vi kender det fra lovgivningsprocessen herhjemme. Så planen holder. Vejpakken er ikke blandt det, der blev skubbet på grund af corona. Og det skal gå meget, meget galt, for at den ikke går igennem,« siger Marianne Vind.


Først ”klima”, nu corona

 


I slutningen af 2019 forsøgte en gruppe østeuropæiske lande at lave det, Marianne Vind kalder benspænd, for at Vejpakken ikke skulle vedtages som planlagt. Landende forsøgte at få bremset kravet om, at lastbilen skal hjem hver 8. uge med et for EU-parlamentarikeren yderst søgt argument om ”klimabevidsthed”.

»Det er altså de færreste firmaer, der ikke har en logistikansat, der kan finde ud af at pakke lastbilen. De vil jo ikke køre tomme hjem. Det her er blot en god undskyldning for at få taget spørgsmålet op igen,« sagde Marianne Vind til Lastbil Magasinet i december.

Nu har de samme lande så bedt EU om at støtte transportfirmaer, der er ramt af corona-krisen. Landene vil have aflyst eller udsat vejpakken, som de mener vil gøre sårbare virksomheder dårligere stillet. Det skriver Reuters, ifølge Fagbladet 3F, der har set et brev, som er sendt fra transportministrene fra Bulgarien, Ungarn, Litauen, Polen, Cypern, Letland, Malta og Rumænien.

»Nu forsøger man igen at lave benspænd på Vejpakken. Og jeg forstår det ikke. Så vidt jeg har forstået, er der mangel på lastbiler, og det må være til alles fordel, at vi får lukket løngabet mellem øst- og vesteuropæiske chauffører. Det må være til alles fordel, at vi får hævet lønnen – og at vi får lukket postkasseselskaber,« siger Marianne Vind.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063