23948sdkhjf

Corona-krisen koster hver anden nye ordre

Det danske lastbilmarked faldt en fjerdedel i april – og det bliver værre endnu

I april 2020 har 331 nye lastbiler fået asfalt under dækkene. Det er 25,1 procent færre køretøjer end i april 2019, hvor der blev indregistreret 442 lastbiler. Det viser nye tal fra De Danske Bilimportører.

I årets første fire måneder er lastbilmarkedet 16,7 procent lavere end i samme periode af 2019. Indtil videre er der kommet 1.454 nye lastbiler ud på de danske veje i 2020 mod 1.744 lastbiler i januar-april sidste år.

Selvom tallet faldt 25,1 procent i april 2020 ift. april 2019, var antallet af indregistreringer ”kun” 7,0 procent lavere i den forgangne måned end gennemsnittet for en april måned i perioden 2010-2020, oplyser bilimportørerne.

Faldet kommer dog til at blive større i den kommende tid, eftersom leveringstiden på nye lastbiler gør, at effekten i registreringstallen er ”forsinket” i forhold til de handler, der bliver skrevet under på. Antallet af nye ordrer i corona-krisen er faldet med mere end 50 procent, vurderer De Danske Bilimportører.

»Vi ser et fald i nye kontrakter, da der i den seneste periode har været lavere aktivitet, og samtidig vælger flere at forlænge deres eksisterende kontrakter, frem for nyanskaffelse. Der er endnu ikke et betydelig fald i lastbilsalget, det skyldes, at der ofte er en lang leveringstid på en lastbil. Med andre ord, kunderne modtager de lastbiler, som de har bestilt. Ikke alle har været påvirket lige meget, og vi ser positive tendenser, men fortsat på lavt niveau nogle måneder,« forklarer Gunni Mikkelsen, direktør for De Danske Bilimportører.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067