17. januar 2022 - 09:58

App linkNu på Google Play

Coronapriser gav mere gods

Coronapriser gav mere gods

Da prisen gik ned, gik antallet af lastbiler op. Det viser en status på fragten på Molslinjens hurtigfærger i 2021. Pressefoto

17. januar 2022 - 09:58

Molslinjens hurtigfærger havde i 2021 næsten dobbelt så mange lastbiler med som året før. Under coronakrisen var der god plads på færgernes vogndæk, og da priserne blev sænket med op mod 45 procent, strømmede lastbilerne til.

 

Corona fik politikerne til at bede danskerne om at blive hjemme i 2020 – så det gjorde de. Det gav plads på vogndækkene på Molslinjens hurtigfærger på Kattegat, hvor der var færre personbiler end normalt. Til gengæld var fragten ikke så påvirket af corona.

 

- Der skulle nærmest endnu flere varer frem og tilbage mellem landsdelene, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

 

Han valgte helt enkelt at sætte priserne på lastbiler ned. Priserne blev mellem 33 og 45 procent billigere i foråret 2020.

Siden er priserne holdt i ro, og det kan ses på Molslinjens overførselstal for hele 2021, hvor antallet af overførte lastbiler er steget fra 6.028 i 2020 til 10.429 i 2021. En stigning på 73 procent.

 

- Det er klart, at vi med reducerede priser ikke kan holde den samme indtjening, men den øgede fragtmængde har været med til at hjælpe os gennem perioder med mindre privat trafik, siger Jesper Skovgaard.

 

Det er mest den lette fragt, som finder vej over Kattegat, da færgerne har et maksimum på 40 ton for den enkelte lastbil. Lastbilerne passer godt ind i privattrafikken, hvor de fyldte færger oftest findes omkring weekender, mens lastbilerne typisk rejser i hverdagene.

- Vi er i konkurrence med broen over Storebælt her. Staten har ad flere omgange valgt at sænke priserne – og så følger vi med, siger Jesper Skovgaard.

Det koster omkring 1200 kroner plus moms at få en lastbil med på en af Molslinjens hurtigfærger på Kattegat.

Læst i alt:

731 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger