28. februar 2019 - 12:27

App linkNu på Google Play

D’oh! Sendte lastbil med magnet til eftersyn

28. februar 2019 - 12:27

En vognmand fra Rumænien er tiltalt for snyd med tachoografen og står til bøde samt ubetinget frakendelse af førerretten.

Den 39-årige selvkørende vognmand fra Rumænien havde fredag 22. februar 2019 indleveret sin lastbil til det lovpligtige toårs-eftersyn af kontrolapparatet ved en lastbilmekaniker i Køge. Her fandt værkstedet en magnet, der var påsat gearkassen.

 

Dette indgreb betyder, at køretøjets tachograf ikke registrerer kørsel. Det vil derfor se ud som om, chaufføren har holdt hvil, selvom det ikke er tilfældet. Derved var der også lavet indgreb i lastbilens hastighedsbegrænser, så den kunne køre hurtigere end 90 km/t.

 

»Det er meget alvorligt, når vi ser denne form for snyd. Det kan i yderste konsekvens betyde forskellen mellem liv og død, når en vognmand ikke overholder hverken hastighed eller hviletider,« siger vicepolitiinspektør Peter Stryhn fra Midt- og Vestsjællands Politi.

 

Magneten forsvandt

 

Værkstedet kontaktede politiet og anmeldte, hvad de havde fundet. Magneten havde de dog udleveret til den 39-årige mand, der oplyste til politiet, at han ikke vidste, hvor den var blevet af.

 

Ved gennemgang af værkstedets overvågningsvideo fandt politiet frem til, at den 39-årige havde sat magneten fast på en jernstolpe tæt ved værkstedet. Politiet fandt derfor hurtigt frem til magneten, som blev sikret som bevis i sagen.

 

»De kriminelle finder hele tiden på nye og mere komplicerede måder at snyde på. Derfor er det meget vigtigt, at politiet hele tiden får nye kompetencer, så vi kan fange forbryderne,« siger Peter Stryhn.

 

Den 39-årige vognmand har fået forkyndt et anklageskrift med påstand om bøde og ubetinget frakendelse af førerretten. Derved kan sagen afgøres af retten, selvom han skulle udeblive fra retsmødet. Der er stillet sikkerhed for betaling af bøden, og lastbilen er udleveret til vognmanden.

Retsmødet er berammet til 29. april 2019 ved Retten i Roskilde.

Læst i alt:

5068 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

redaktionen@lastbilmagasinet.dk

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger