23948sdkhjf

400 nye biler til storkunde

DAF leverer nye CF- og XF-lastbiler til Révész-gruppen.

Den førende ungarske virksomhed Révész-gruppen tager nu 400 nye DAF CF- og XF-lastbiler i drift.

Virksomheden har i år evalueret en række forskellige mærker og er nået frem til den konklusion, at DAF’s lastbiler både er den bedste investering og de modeller, der byder på de laveste drifts- og serviceomkostninger.

Révész-gruppen har siden grundlæggelsen i 1980’erne udviklet sig til en brancheførende transportvirksomhed, der håndterer både standardtransportopgaver samt bulk- og tanktransportopgaver, og som også specialiserer sig i transport af farligt gods og herunder kemikalier.

Révész-gruppen råder aktuelt over en flåde på mere end 450 lastbiler.

Testtur på 3500 km.

Beslutningen om at tage 400 nye DAF-lastbiler i drift hen over de næste 12 måneder er truffet på baggrund af den brændstoføkonomi, som modellerne opnåede under en omfattende sammenligningstest, der fandt sted på en 3.500 kilometer lang køretur fra Holland til Ungarn og retur.

Testen viste, at sammenlignet med dens allerede meget brændstoføkonomiske forgænger leverer den nye XF-lastbil brændstofbesparelser på helt op til 7 procent.

Fremragende brændstoføkonomi er imidlertid ikke den eneste grund til, at Révész-gruppen vælger de nye CF- og XF-modeller.

Begejstrede chauffører

- De første nye trækkere blev kørt hjem fra DAF-fabrikken i Holland af vores egne chauffører, og de er meget begejstrede for det fantastiske motormoment og for lastbilernes køreegenskaber i al almindelighed, udtaler Zoltán Sipos, administrerende direktør for Lerton Trans Ltd., som er en del af Révész-gruppen.

- Det er utroligt vigtigt for os, da vi ønsker at give vores chauffører den bedst mulige komfort, lyder det.

- Indtil nu har vores flåde primært bestået af DAF CF, idet deres utroligt lave egenvægt muliggør de utroligt høje nyttelaster, der er så vigtige i forbindelse med bulk- og tanktransport. Hvert kilo tæller, sagde Gábor Maczkó, administrerende direktør for Révész Trans Ltd.

Levere egenvægt på topmodel

- Nu hvor DAF har reduceret egenvægten for deres topmodel, har vi valgt at skifte til XF-modellen med Super Space Cab for at give vores chauffører mest mulig plads og bedst mulig komfort, mens vi som virksomhed nyder godt af brancheførende brændstoføkonomi og transporteffektivitet.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234