23948sdkhjf

Allerførste DAF til flåden

Vognmand Henrik Skov Christensen i Esbjerg har for nylig fået leveret sin allerførste DAF til sin flåde på ca. 55 lastbiler. Det er en XF 480 FGT 6x2/4, dvs. en twin-steer trækker, der bl.a. skal anvendes til at transportere ammoniak i tanksættevogn fra Tyskland til Danmark.

Hans flåde består primært af Volvo, Mercedes-Benz og Scania, så den nye DAF XF 480 bliver lidt af en testbil. Men bekymrer ham ikke, for han er overbevist om, at det er en go’ bil, der ikke går i stykker, og som samtidig går langt på literen.

Den nye DAF er udrustet med den nyeste drivline med opgraderet MX13-motor på 483 hk/2.500 Nm, 12-trins fuldautomatiseret ZF TraXon-gearkasse samt enkeltreduceret DAF-bagaksel med 2,39:1 i udveksling.

I det store Super Space Cab-førerhus kan chaufføren glæde sig over masser af krydser på listen over komfortudstyr. Det gælder bl.a. luksusstole, integreret køleskab, kaffemaskine, ekstra tyk madras, elektronisk klimaanlæg, stort musik-/navigationsanlæg, håndfri telefonbetjening mm. Bilen er desuden udrustet med masser af fabriksmonterede sikkerhedssystemer som justerbar fartpilot med afstandsradar, vognbaneassistent, VSC stabilitetssystem, ASR-system mm. Og så er bilen naturligvis godkendt til ADR-kørsel fra fabrik.

ESA Trucks v/Ole Frisk har stået for leveringen.

 

Fakta om virksomheden

Henrik Skov Christensen ApS er en transportvirksomhed , der blev etableret i 2007. Henrik Skov Christensen ApS beskæftiger sig med national samt nord- og sydgående transport af bl.a. dag-til-dag leveringer af paller og stykgods, del-læs og full-loads, ADR-forsendelser kat. EXII-EXIII, radioaktive forsendelser mm.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203