23948sdkhjf

DAF City Turn Assist øger trafiksikkerheden i byen

For at øge sikkerheden for bløde trafikanter ved distributionskørsel i byerne er DAF Trucks i gang med at introducere ”DAF City Turn Assist" på trækkerversionerne 4x2 FT og 6x2 FTP. Denne overvågning af blinde vinkler kan bestilles nu. DAF City Turn Assist tilbydes også til eftermontering.

DAF City Turn Assist er en sikkerhedsforanstaltning, der er udviklet til at advare chauffører via visuelle og akustiske alarmer, når andre trafikanter – fra fodgængere og cyklister til biler og motorcykler – befinder sig i passagersidens blinde vinkel. Overvågningssystemet advarer ikke blot ved lavere hastigheder ved kørsel i den indre by, men registrerer samtidig andre trafikanter i en tilstødende vognbane ved vognbaneskift eller ved indfletning med trafik ved højere hastigheder.

DAF City Turn Assist anvender radarteknologi, som sikrer optimal registrering af genstande, også under forhold med dårlig sigtbarhed. En enkelt radarenhed med kort rækkevidde er monteret i passagersiden på eller i nærheden af stænkskærmen bagtil. Det robuste design er udviklet til at fungere selv ved dårlige driftsbetingelser.

Advarsler vises via et strategisk placeret LED-display, der er anbragt på A-stolpen i passagersiden, tæt på sidespejlet. Når højre afviserblink aktiveres, kan der samtidig udsendes hørbare alarmer. DAF City Turn Assist ab fabrik omfatter installation af det komplette system (radarenhed, display og ledningsnet).

DAF City Turn Assist tilbydes som ekstraudstyr til venstrestyrede Euro 6 trækkere 4x2 FT og 6x2 FTP med MX-11 og MX-13 motorer samt på CF Electric. Til højrestyrede CF og XF modeller tilbyder DAF allerede kamera- og sensorsystemer som ekstraudstyr, der er designet til at beskytte bløde trafikanter og opfylde markeds- og lovgivningskrav i Storbritannien og Irland.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219