23948sdkhjf

DAF-fans skal være hurtige

Importør forventer ikke danske kunder til dyrere jubilæumsbiler.

- Det er nok realistisk at sige, at vi ikke forventer, at vi får nogle biler til Danmark.

Sådan lyder det fra marketingansvarlig Rita M. Hansen, DAF Trucks Danmark i Kolding.

Anledningen er, at DAF Trucks nu producerer blot 250 jubilæumsudgaver af DAF’s store XF-model, der er kåret som Truck of The Year 2018.

Udgaverne er alle meget veludstyrede, malet i tre forskellige metalfarver, og bilerne markerer, at det er 90 år siden, at Hub van Doorne grundlagde DAF.

- Jubilæumsudgaverne er noget dyrere, end almindelige to-akslede trækkere. Vi har drøftet det med vores to forhandlere, men vi tror ikke, at det er realistisk, at der kommer nogle jubilæumsbiler til landet. Men er der nogle, der er interesserede, skal de melde sig hurtigt, siger Rita M. Hansen til Vognmandens Fagblad.  

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.175